Annonce
Aabenraa

Tra kommer hjem: Udlændingestyrelsen trækker udvisning tilbage

Nu skal du hjem, Tra. Vi savner dig. Glæden var enorm, da papfar Jørgen Bonefeld, lillebror Hung Viet Nguyen og mor Ha Thi Thanh Tran modtog brevet med Tras opholdstilladelse. Foto: Bo Nielsen
Udlændingestyrelsen var tavs i halvanden måned, men få timer før store bededag blev Aabenraa-families bønner hørt: 16-årige Tra Viet Nguyen kan nu vende hjem til sin mor, lillebror og papfar i Danmark.

Aabenraa: Ventetiden er forbi. I over syv måneder har 16-årige Tra Viet Nguyen været forvist til Hanoi, adskilt fra mor, lillebror og papfar hjemme i Aabenraa, men torsdag hen på eftermiddagen kom ud af det blå det brev, familien havde håbet på, men bestemt ikke forventet.

Der er udstedt en opholdstilladelse til Tra, der i første omgang fik afslag på en ansøgning om opholdstilladelse.

- Vi er utroligt glade, og det skal lige gå op for os. Hele den rejse, vi har været igennem, sagde Jørgen Bonefeld, der er papfar til Tra, da JydskeVestkysten kort efter det glade budskab besøgte familien.

Da dagen begyndte, var der ellers ikke meget, der tydede på, at den skulle få så lykkelig en udgang. 25. marts fik familien besked om, at Udlændingenævnet havde underkendt Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, og at sagen derfor gik tilbage til styrelsen. Helt indtil torsdag eftermiddag var styrelsen imidlertid tavs.

- Jeg er så lykkelig, at jeg kunne græde. Den sidste måned har været så forfærdelig, fordi vi bare har ventet og ventet og ikke har kunnet planlægge noget, strålede den glade mor, Ha Thi Thanh Tran, hvis stemme var ved at krakelere:

- Jeg er så overvældet af følelser, men nu skal vi have planlagt, hvordan vi henter hende hjem så hurtigt som muligt.

Annonce
Jeg skulle have været på jagt i morges (torsdag, red.), men med sagen her syntes jeg ikke, jeg havde lyst, men nu skal jeg af sted i aften. Sidde og kigge ud over markerne, og så kan dyrene løbe eller lade være, men jeg vil slappe af og tænke det her igennem.

Jørgen Bonefeld, papfar til Tra

Lillebror med planer

Også lillebror Hung glædede sig til at få Tra hjem.

- Min søn har savnet hende meget, og han har sagt, at når hun kommer hjem, skal vi dét og dét, fortalte Ha Thi Thanh Tran.

Sidst på eftermiddagen, dansk tid og hen på aftenen lokal tid, var familien i telefonisk kontakt med Tras mormor. De var ikke kommet i kontakt med Tra, der bor alene, fordi mormoren, som hun boede sammen med, er blevet så syg, at hun flyttet ind hos anden familie.

- Mormoren og familien græd af glæde over, at det nu er lykkedes, sagde Jørgen Bonefeld.

Sammen med brevet med opholdstilladelsen fulgte ti sider med instruktioner i alle de praktiske og formelle opgaver, der venter forude, inden Ha Thi Thanh Tran kan hente sin datter på ambassaden i Hanoi. Ægtefællen kan ikke komme med, da han er på arbejdsmæssig udlandsrejse.

Familien bliver fuldtallig, og gensynet med Tra fylder meget, men det betyder ikke, at vejen hertil er glemt.

- Man føler sig magtesløs. Også fordi der ikke er nogen ping-pong frem og tilbage. Der er radiotavshed. Jeg har boet i både Korea og i Kina. Der bliver man hele tiden informeret, og der er hurtig ekspedition. Her får man intet at vide, og det er egentlig det værste, syntes Jørgen Bonefeld.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce