Annonce
Aabenraa

Trafik til datacentre vil slide kraftigt på vejene

I krydset, hvor Stenagervej møder Arnhøjvej, advarer et skilt mod huller i den nyanlagte vej. Foto: Claus Thorsted

Lastbiler er hårde ved asfalten, og derfor bliver det nødvendigt løbende at vedligeholde adgangsvejene til de to kommende datacentre ved Kassø. Foreløbig har kommunen afsat ti millioner til trafikale forbedringer.

KASSØ: Trafikforholdene omkring de to planlagte datacentre ved Kassø er noget af det, som kommer til at koste Aabenraa Kommune en del penge i de kommende år.

Kommunen har allerede brugt fem millioner kroner på vejkryds, svingbaner og ny asfalt, og der er afsat yderligere fem millioner kroner på budgettet for 2020.

Men allerede inden da, kan det være, at teknisk udvalg igen må ud og finde ekstra penge. Det viser sig nemlig, at de lastbiler, der kører jord til Apple-byggeriet, slider meget på vejnettet.

- Vi bliver nødt til løbende at holde øje med for eksempel Arnhøjvej. Lastbiler slider tusind gange mere på belægningen end personbiler, og de vil komme med tæt intensitet i byggeperioden, siger Stig Isaksen, der er direktør i kultur, erhverv og miljø på rådhuset i Aabenraa.

Kommunen har allerede gjort Arnhøjvej bredere og forsynet den med ny belægning, men Stig Isaksen forudser, at der skal ny belægning og anden vedligeholdelse til flere gange i løbet af den periode, hvor først Apple og senere formentlig også Google bygger deres datacentre.

Apple er endnu ikke begyndt på selve byggeriet, men der køres allerede nu store mængder af jord til området.

Annonce

Masser af trafik

Aabenraa Kommune har fået lavet en rapport hos COWI, der viser trafikbelastningen på vejene omkring Kassø, når byggeriet af datacentre for alvor går i gang.Når der er mest tryk på, kan der hvert døgn komme op til 1080 køretøjer ad Arnhøjvej, og mellem Hjordkær og datacentrene kan trafikken stige til 1360 køretøjer i døgnet.

Vejkryds og svingbaner

Oprindelig var der kun afsat 2,5 millioner kroner på budgettet til vejforbedringerne omkring Kassø i 2018. Der var yderligere 2,5 millioner kroner afsat i år, men dem fik teknisk udvalg rykket frem til 2018, og det betyder, at der reelt ikke er flere penge til trafikale løsninger omkring datacentrene i år.

Til gengæld står der fem millioner på budgetoverslaget for 2020. Formanden for teknisk udvalg, Arne Leyh Petersen (DF), vil ikke afvise, at det måske kan blive nødvendigt at fremrykke nogle af disse penge, så de kan bruges allerede i år.

Der skal blandt andet findes penge til en ombygning af krydset mellem Hydevadvej, Mjølsvej og Arnhøjvej, hvor cyklister skal krydse de mange lastbilers rute ind til byggepladserne.

Kommunen er snart klar med et forslag til, hvordan dette kryds skal se ud.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce