Annonce
jv.dk

Trafikalt mareridt i Flensborg er endelig forbi

Vejarbejderne på omfartsvejene fik flere gange trafikken i og omkring Flensborg til at bryde sammen. Foto: Karsten Sörensen.

FLENSBORG: I Flensborg er et trafikalt mareridt nu forbi. Bilisterne kan nemlig nu atter benytte den vestlige omfartsvej mellem Kruså og motorvej A7.

Omfartsvejen har været helt eller delvist spærret gennem længere tid på grund af omfattende vejarbejder. Også den østlige omfartsvej har i perioder været blokeret mellem B200 og indkøbscentret Fördepark. Den kombination har har i flere omgange ført til kaotiske scener på vejene, hvor bilister har holdt i kø i timevis langt ud i byens forstæder. Desuden brød trafikken i centrum sammen.

Samtidig har det været umuligt af komme fra den stærkt befærdede, dansk-tyske motorvej A7 og videre ind mod Flensborg uden store omveje.

Arbejdet med at renovere B200 startede sidste år i oktober.

Selv om vejarbejdet er afsluttet, har man endnu ikke nået at fjerne skiltningen. Derfor fremgår det stadig, at der skal benyttes omkørsler, fordi B200 ikke er farbar. I første omgang har det haft den effekt, at vejen ligger delvist øde hen. Det skriver avisen Flensburger Tageblatt.

Men den er altså god nok. B200 er tilbage i topform. Vejen har blandt andet fået ny asfalt. I alt er der spenderet omkring 15 millioner euro på opgaven.

Annonce
Annonce