Annonce
Sønderborg

Trafikkaos i Sønderborg By

Totalt stop i trafikken midt på eftermiddagen. Foto: Kim Holm
Som ventet blev trafikken tæt i Sønderborg tirsdag, da 25.000 skulle til koncert med Bon Jovi. Trafikken gik direkte i stå flere steder i selve byen. Det havde en del svært ved at leve med, andre tog det pænt.

Sønderborg: Allerede tidligt på eftermiddagen tirsdag stod det klart, at koncerten med rockbandet Bon Jovi på Slagmarken udenfor Sønderborg ville skabe meget tæt trafik.

Aldrig før har så mange tilskuere - cirka 25.000 - skullet ind på området ved Kær på så kort tid. Mange i personbiler, og det midt på eftermiddagen samtidig med, at folk skulle hjem fra arbejde. Under Spejdernes Lejr 2017 kom der flere, men planlagt, i busser og over flere timer.

Vejdirektoratet havde varslet tæt trafik tirsdag eftermiddag, hele aftenen og en del af natten til og fra rockkoncerten. Vejdirektoratet sendte derfor tidligt varsel om kødannelser og omkørsler på vejene omkring Sønderborg.

Derfor var trafikanterne blevet gjort opmærksom på markant forlænget rejsetid i området. Rute 8 blev spærret i vestgående retning, så endnu flere - af dem, der ikke skulle til koncert, skulle køre over den gamle bro hjem til fastlandet mod Dybbøl, Broager, Gråsten og andre byer. Af samme grund opfordrede Vejdirektoratet til, at både gæsterne til Bon Jovi, passagerer til Sønderborg Lufthavn og alle de øvrige trafikanter i området satte ekstra tid af til deres rejse og ellers fulgte Vejdirektoratets trafikråd på dagen. - Der bliver tale om en dag med ekstraordinære trafikale omstændigheder i Sønderborgområdet som følge af koncerten, sagde afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup fra Vejdirektoratet.

- Både den kollektive trafik og privatbilismen bliver berørt af omkørselsruter og trafikkøer. Vi kan dog hjælpe hinanden med at komme bedst muligt frem ved at følge Vejdirektoratets køreråd på dagen, sagde han, før det for alvor gik løs.

Annonce

Nogen gange så skaber man trafikkaos, når man vil styre trafikken for at undgå kaos. Sorry, men det sker hver gang. Jo da, alle overlever. Men jeg synes ikke, at kommunen er verdens mester i at styre trafikken.

Jesper Kock (S), byrådsmedlem

Prop i byen

Især mellem klokken 14 og 19 ville trafikken vær stærk og tæt. Alle blev opfordret til at slå navigationen fra og køre efter de gule skilte med teksten "koncert". Man kunne også holde sig orienteret ved at have app'en Trafikinfo åben - eller lytte til radioen og få meldinger på DR P4 Trafik.

Alle andre trafikanter - der altså ikke skulle til koncerten - skulle også sætte ekstra tid af til turen. Rute 8 var spærret mod vest fra rundkørsel ved Grundtvigs Allé over Alssundbroen til frakørslen mod Felsted og Sønderborg V. Omkørsel skulle ske igennem Sønderborg by. Trafikken blev ledt igennem byen og over Kong Chr. X.'s Bro.

Trafikanter til Sønderborg Lufthavn oplevede også forsinkelser. De skulle køre ad rute 8, da Grundtvigs Allé var lukket.

Trods de mange gode råd og bestræbelser på at få trafikken afviklet, var der trafikpropper inde i byen. Midt på eftermiddagen gik trafikken helt i stå, og på et tidspunkt gik trafiklysene også ud. Politi og hjemmeværn kørte ud for at dirigere trafikken. Ved færgen Bitten i Hardeshøj og Ballebro var der lange køer. På et tidspunkt næsten en kilometer til færgen.

Det var en kæmpe udfordring, når der er koncerter på en ø, og langt de fleste skal over to broer på få timer, mens andre trafikanter skulle hjem fra arbejde. Det er noget, bilister i hovedstadsområdet oplever nærmest dagligt, men det er ikke en kost, alsingerne og sønderjyderne bryder sig om.

Flere hundrede kommenterede det da også på JydskeVestkystens netavis JV.dk eller på Facebook.

Det er for dårligt

Byrådsmedlem Jesper Kock fra Socialdemokratiet var blandt dem, der ikke var imponeret over trafikafviklingen:

- Nogen gange så skaber man trafikkaos, når man vil styre trafikken for at undgå kaos. Sorry, men det sker hver gang. Jo da, alle overlever. Men jeg synes ikke, at kommunen er verdens mester i at styre trafikken.

Mona Jepsen kommenterede trafikken således:

Det er dog ufatteligt som folk kan hidse sig op. Der er blevet varslet i mega god tid om at de ville give trafikale problemer, i dag. Men, men vi lever i et ufatteligt egoist samfund. Jeg græmmes.

Laura Jensen hørte til de utilfredse:

Det er jo fuldstændig skørt specielt, når man skal have hente sine børn på Dybbøl SFO inden lukketid … Det jo umuligt!

Rikke Lundquist Lehmann beskrev, frustrationen ved at sidde i trafikprop.

- Har kørt 100 meter på 56 minutter. Trods sød kollega lod mig køre 30 minutter før, er det umuligt at nå frem før institutionerne lukker. Jeg er ikke engang nået ind til byen endnu.

Inge Lisbeth Jensen:

- Ej nu må I sgu stoppe. Rolig rolig det er da kun for en dag. Husk at vi skal være stolte over at de kommer kun til Sønderborg og ikke andre byer. Nu skal vi være lade være med at brokke os ligesom dem i Århus, de havde da slet ikke styr på trafikken, da Phil Collins spillede der.

Kom bare du. Foto: Kim Holm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce