Annonce
Esbjerg

Trafikkaos ved skolerne: Ny kampagne går efter forældrene

Den kommende kampagne skal gøre de forældre, der sidder bag rattet, opmærksomme på, at placerer man børnene på bilens bagsæde i stedet for at sende dem afsted til fods eller på cyklen, er man med til at gøre skolevejen mere usikker for alle de andre børn. Arkivfoto
Med to millioner kroner i ryggen skal trafiksikkerheden omkring de kommunale folkeskoler have endnu et skub i en sikrere retning. Denne gang er det blandt andet forældrene, der står for skud.

Esbjerg Kommune: Tak fordi du ikke kører dit barn i skole. De ord kan meget vel komme til at hænge i lygtepælene, når Esbjerg Kommune til næste år ruller en ny trafiksikkerheds-kampagne ud.

Kampagnen skal sammen med et trafikevent for elever i 8. klasse og en en håndfuld nye toronto-anlæg være med til at forbedre sikkerheden for kommunens yngste trafikanter. Tiltagene finansieres via en trafiksikkerhedspulje, der blev oprettet sidste år. Puljen følger i halen på to års intensivt fokus på at sikre skolevejene. Det har blandt andet har kastet flere nye cykelstier, helleanlæg, vejbump og fodgængerfelter af sig.

Det er Skolevæsenets Samråd, Teknik & Byggeudvalget og Børn & Familieudvalget, der er blevet enige om, hvordan de seneste to millioner kroner skal spenderes.

Annonce

Blod og brag skal gøre indtryk

De vil blandt andet bruge cirka 1,3 millioner kroner på at holde trafikevents for eleverne i 8. klasse, der ifølge statistikkerne går de farligste 10 år i trafikken i møde.

- Vi vil gerne have eleverne til at forstå, hvad der sker, når man kommer galt afsted i trafikken. Vi har talt om at gøre brug af en håndgribelig demonstration eller nogle videoer i håb om, at vi på den måde kan nå ind til dem. Vi vil gerne opnå samme effekt, som med de kampagner, der kører omkring nytår. Vi kan fortælle de unge, at fyrværkeri er farligt alt det, vi vil, men det er først, når de ved selvsyn ser, hvad et kanonslag kan gøre ved et græskar, at de virkelig forstår alvoren, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Arrangementet skal afvikles i den sidste uge af skoleåret 2019-20 og igen i den sidste uge af skoleåret 2020-21.

Forældre skal skoles

Også de forældre, der sidder bag rattet, kan se frem til at blive skolet i trafiksikkerhed. Gennem en kampagne vil man gøre opmærksom på, at placerer man børnene på bilens bagsæde i stedet for at sende dem afsted til fods eller på cyklen, er man samtidigt med til at gøre skolevejen mere usikker for alle de andre børn.

- Rigtig mange af Esbjerg Kommunes elever er gode til at gå eller cykle, men alligevel er meget af det kaos, der opleves ved skolerne om morgenen, takket være de forældre, der afleverer og henter i bil. Forældrene er nøglen til at give eleverne bedre vaner i trafikken, og derfor vil vi også gerne ramme dem, forklarer udvalgsformanden.

I oplægget til kampagnen bliver der lagt vægt på en positiv tone, og man leger med tanken om en kampagne ud fra mottoet ”tak fordi du ikke kører dit barn”. Kampagnen foreslås gennemført i april 2020 og april 2021, og koster cirka 200.000 kroner.

Fysiske tiltag

De sidste 500.000 kroner har Teknik & Byggeudvalget vedtaget at bruge på en række små anlægsprojekter. Der er blandt andet toronto-anlæg på vej til Nørregade ved Gørding Skole Fortuna, Spangsbjerg Kirkevej ved Spangsbjergskolen Cosmos og Kongeåvej ved Gredstedbro Skole Vadehav. Sidstnævnte kan desuden se frem til at få opfyldt sit ønske om at omlægge et fortov foran skolen til fællessti for både fodgængere og cyklister.

Derudover er der udsigt til en udvidelse af fortovet på Strandby Kirkevej ved fodgængerarealet nær Boldesager Skole Cosmos.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Annonce