Annonce
Danmark

Trafikken stiger: Provinsen får længere til arbejdet

Vest- og sydsjællænderne har i gennemsnit længst til arbejdet, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, mens den største pendlerstigning i antal kilometer mellem 2008-2017 er sket i Region Syddanmark. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Danskerne får længere afstand mellem arbejdet og hjem, viser ny opgørelse, og det er især uden for hovedstadsområdet, at der bliver kørt mere. Flere politikere har fremhævet roadpricing som mulig trafikløsning, men brancheorganisationer mener ikke, at systemet er nærtstående i den kommende fremtid.

Pendling: Trafikken øger år efter år i Danmark, og der er blevet større afstand mellem jobbet og pendlernes hjem. Det fremgår af nye tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Tallene, som er målt for november 2017, viser, at det især er husstande i kommuner uden for København, som har fået længere til arbejde. Flere vest- og sydsjællandske kommuner topper listen over kørselsafstand med over 30 kilometer fra hjemmet til arbejdet, mens indbyggerne i Region Syddanmark har oplevet det største spring ved, at den gennemsnitlige tur er blevet 3,8 kilometer længere til arbejdet sammenlignet med i 2008. Omgjort i procent har danskerne på Fyn og i Sydjylland fået en kørselsstigning på 18,5 procent på 10 år.

Ifølge Dansk Byggeri er der flere forklaringer på opgørelsen.

- Der er to ting i tallene. Det ene, der driver det, er den lange pendling med over 50 kilometer til arbejdet, og den udvikling er kraftigt stigende. Derudover er der flere, typisk børnefamilier, som flytter ud af storbyerne, fordi de ikke har råd til at bo der, og som får længere til arbejdet, forklarer Henrik Friis, branchedirektør for dansk infrastruktur hos Dansk Byggeri.

Hos Dansk Erhverv mener man, at tallene er tegn på en større mobilitet hos danskerne.

- Det viser, at vi er villige til at køre længere efter et job, men i virkeligheden så vi gerne, at i stedet for en opgørelse i kilometer opgjorde man det i tid, fordi det nok afgør, hvor langt folk er villige til at pendle, siger Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur.

For indbyggerne i Region Hovedstaden er der kortest afstand til jobbet, og udviklingen igennem årene er også mindre sammenlignet med de øvrige regioner. I gennemsnit har pendlerne 15,5 kilometer i hovedstadsområdet, som de må transportere sig til arbejdet, mens det i Region Sjælland er gennemsnitlige 25,2 kilometer.

Hos Dansk Byggeri forventer man, at der bliver længere afstand for pendlere i provinsen.

- Det er en udvikling, som kommer til at fortsætte, og det største problem er, at vi ikke har en effektiv infrastruktur, siger Henrik Friis.

Annonce

Så langt pendler danskerne i gennemsnit fra hjemmet til jobbet

Region Sjælland: 28,4 km (2008: 25,2 km)

Region Nordjylland: 25,5 (2008: 21,8 km)

Region Syddanmark: 24,2 km (2008: 20,4 km)

Region Midtjylland: 23,1 km (2008: 19,6 km)

Region Hovedstaden: 15,5 km (2008: 14,3 km)

Landsgennemsnit: 21,8 km (2008: 19,1 km)

Kilde: Danmarks Statistik. De nyeste tal er fra november 2017

Roadpricing skubbet til side

I sidste weekend genopstod debatten om, at politikerne i rød blok under regeringsforhandlingerne vil åbne op for roadpricing som en løsningsmulighed på trafikken. Politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, har dog efterfølgende på Twitter afvist, at roadpricing bliver et relevant emne under forhandlingerne, som også De Radikale, SF og Alternativet har været fortaler for, mens Socialdemokratiet er mere skeptisk.

Hverken Dansk Erhverv eller Dansk Byggeri ser roadpricing som en løsning på trafikken inden for den nærmeste fremtid.

- Med vores nuværende afgiftssystem er det relativt dyrt at købe en bil, og med roadpricing vil det forhåbentlig være billigere, og hvor det så vil koste flere penge at bruge den i stedet for, hvilket er fair, men der vil være en overgangsfase med mange mellemregninger, og regeringen behøver derfor ikke at haste det igennem, siger Jesper Højte Stenbæk.

Også Henrik Friis fra Dansk Byggeri efterlyser nogle aspekter i udfordringen med længere pendlerafstand.

- Nu bliver der snakket politisk om roadpricing blandt politikerne som løsning, og jeg kan godt forstå, at debatten kommer, men den vil ikke skabe mere mobilitet, for folk skal stadig kunne komme på arbejde. Hvis vi tager den kollektive trafik, så er den ikke effektiv nok, og for mange især uden for byerne er den ikke et alternativ, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce