Annonce
Esbjerg

Trafikløsninger for millioner på vej mod midtbyen

Formålet med Trafikplanen er at sætte rammerne for midtbyens trafikale udvikling de kommende år. Planen er lige nu i høring sideløbende med den nye lokalplan for Esbjerg Midtby. Foto: Dorthe Lodberg
Betalingsparkering, flere cykelstier, nye parkeringsanlæg ved rådhuset og i Borgergade og flere parkeringspladser ved sygehuset. En trafikplan med flere store konkrete projekter skal forme midtbyens trafikale fremtid. Planen er sendt i offentlig høring.

Esbjerg: Hvor skal der være cykelstier? Hvor og hvor længe må vi parkere og til hvilken pris? Hvor i indre by må der køre lastbiler? Hvor er der brug for fartbump? Hvilke gader skal være fri for gennemkørende trafik?

Alt det og meget mere har man fra politisk hånd fastlagt i en ny langsigtet plan, der over de kommende år udstikker kursen for trafik og trafikanter i midtbyen.

- Der er tale om en enorm trafikplan, der forhåbentligt kan få udfordringerne med parkering, cyklister og fodgængere til at gå op i en højere enhed, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Planen rummer en række konkrete projekter. Der er blandt andet fremlagt idéer om nye p-anlæg ved Rådhuset og i Borgergade. Også fodgængere og cyklister bliver tilgodeset med nye cykelstier og bedre fremkommelighed. Der er blandt andet tale om en cykelvenlig ombygning af Strandbygade og en omlægning af Norgesgade til cykelgade.

Annonce

Trafikplanen

Formålet med Trafikplanen er at sætte rammerne for midtbyens trafikale udvikling. Planen understøtter et lokalplanforslag for centrum af Esbjerg, som ligeledes er på vej i høring.

Planen omfatter en række anlægsprojekter såsom gadeombygninger, fartdæmpningsprojekter, cykelstianlæg, anlæg for fodgængere, nye parkeringsfaciliteter, skiltning og etablering af et betalingsparkeringssystem mv.

Hele planen kan findes på Esbjerg Kommunes hjemmeside, hvor man også kan indgive høringssvar.

Tidsplan og pris

Trafikplanen er langsigtet, og der er ikke på forhånd afsat økonomi til at gennemføre planen. I Teknik & Byggeudvalget håber man dog, at man allerede i næste budgetperiode kan finde penge til de første fem projekter. De vil kræve en udskrivning på over 42 millioner kroner.

Øverst på ønskelisten står blandt andet end omlægning af Strandbygade og Nørrebrogade, hvor cyklister i dag zigzagger mellem kantstensparkerede biler og tæt myldretidstidstrafik. Ved hjælp af cykelstier og fartdæmpning vil man gøre begge gader mere fremkommelige for de bløde trafikanter.

De første 42 millioner kroner vil desuden skulle gå til at indføre betalingsparkering i hele indre by. Der er tale om en såkaldt begrænset-betalingsmodel, hvor man fortsat kan parkere i to timer gratis - og derefter har mulighed for at tilkøbe mere tid til en timepris på cirka 8-12 kroner.

- Betalingsparkering er det projekt, jeg personligt synes er mest interessant. Jeg tror, vi kan blive meget glade for løsningen. Modellen vil gøre det mere servicevenligt og fleksibelt at parkere i indre by. Hvis man ikke ønsker at betale, kan man fortsætte som hidtil, men hvis man gerne vil være fri for at skulle flytte bilen, bliver det også muligt mod en mindre betaling, siger udvalgsformand Søren Heide Lambertsen.

Høring og borgermøde

Inden spørgsmålet om økonomi kan komme på plads, skal den omfattende trafikplan først sendes i høring, så trafikanter, beboere og andre kan byde ind.

- Planen er vores bud på, hvordan vi bedst muligt imødekommer midtbyens trafikale udfordringer. Vi har arbejdet med planen i flere måneder, og nu er vi langt om længe klar til at høre esbjergenserne, om de er enige med os i, at vi har nogle gode løsninger på tegnebrættet. Planen er væsentligt, og jeg håber derfor også, at mange vil bidrage med høringssvar, siger Søren Heide Lambertsen.

Den offentlige høring løber til og med den 31. juli 2019. Esbjerg Kommune arrangerer desuden et borgermøde torsdag den 13. juni, hvor både trafikplanen og en ny lokalplan for midtbyen er på dagsordenen.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce