Annonce
Sønderborg

Efter Bon Jovi-koncert: Trafikplan var god nok - men den blev ikke fulgt

Trafikprop i Sønderborg. Foto: Kim Holm
Der var trafikkaos i Sønderborg, da rockbandet Bon Jovi 11. juni gav en koncert på Slagmarken. Tusinder af bilister sad fast i trafikpropper inde i Sønderborg. Nu har Sønderborg Kommune evalueret trafikplanen. Den var god nok, men den blev bare ikke ført ud i livet, lyder det.

Sønderborg: Det var en god trafikplan Sønderborg Kommune havde lagt sammen med Vejdirektoratet og Syd- & Sønderjyllands Politi. Det er konklusionen efter de tre parter har evalueret det trafikkaos, der viste sig i forbindelse med rockkoncerten med Bon Jovi i Sønderborg tirsdag 11. juni. Efter planen skulle Alssundbroen og rute 8 lukkes for al trafik klokken 14 fra Als mod Jylland, og bilerne skulle ledes ned igennem Sønderborg. De tre parter mener stadig, at det var en fremragende idé at lukke den vestgående trafik, men det skete bare for tidligt.

- Vi har evalueret de oplevelser, mange havde, da alt for mange biler skulle igennem byen på kort tid. For det første - og det mener vi er årsagen til alle de problemer, der siden kom - så blev rute 8 ved lufthavnsrundkørslen og altså videre mod Alssundbroen lukket alt for tidligt. Det var planen at lukke den klokken 14, men det skete af en eller anden grund langt tidligere, fortæller Bjarke Eriksen, der er økonomidirektør og chef for det tekniske område i Sønderborg Kommune.

Annonce

For det første - og det mener vi er årsagen til alle de problemer, der siden kom - så blev rute 8 ved lufthavnsrundkørslen og altså videre mod Alssundbroen lukket alt for tidligt. Det var planen at lukke den klokken 14, men det skete af en eller anden grund langt tidligere.

Bjarke Eriksen, økonomidirektør Sønderborg Kommune

Bilister flyttede skilte

Hvad der præcist er årsagen til, at rute otte frem mod Alssundbroen blev lukket før planlagt - og hvem der har ansvaret for, at det skete, er ikke en del af evalueringen. Det må komme senere - eventuelt på den større evaluering med alle involverede parter, som kommer til august.

- Vi havde forberedt os på, at der ville komme meget trafik igennem byen, men ikke så tidligt, som det skete. Vi havde forberedt grøn bølge og regulering af kryds med mandskab i en retning. Derfor er vi slet ikke klar til den store trafik, der kommer så tidligt. Da alt går i stå, begynder bilister forståeligt nok at finde alternative ruter - og ikke dem, der er skiltet. Det går også galt, selv om det er forståeligt, at de er frustrerede, siger Bjarke Eriksen.

- Der er så også enkelte bilister, der rykker rundt på de skilte, der skal lede trafikken rundt som planlagt. Det sætter reelt trafikplanen ud af kraft. Det er fejlen med at broen lukker for tidligt, der skaber alle de andre problemer. Det er sådan en kæde af reaktioner, der sker, siger Bjarke Eriksen.

Tæt trafik kan ikke undgås

Det vil skabe en markant tættere trafik, når 25.000 tilskuere skal til en rockkoncert på en ø, og de alene kan komme til og fra Slagmarken over to broer. Midt i myldretiden med masser af trafik fra de to store arbejdspladser på Als - Danfoss og Linak, hvor mange får fri og skal hjem til Jyllands-siden om eftermiddagen.

- Det gør selvfølgelig også noget, at det er en hverdag. Men jeg tror, at man er nødt til at acceptere, at trafikken til en vis grad vil blive påvirket, når så mange mennesker skal igennem byen på så kort tid, siger Bjarke Eriksen.

Så lukker vi også for trafik til Alssundbroen denne vej. Foto: Kim Holm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Annonce