Annonce
Trekantområdet

Trafikprojekt i Brenderup bliver dyrere - snoren klippes torsdag

Sådan så jernbanebroen ud, inden den blev brækket i småstykker. Arkivfoto: Daniel Kofoed.

Brenderup: Måneders grave- og anlægsarbejde i Brenderup har stort set nået sin ende omkring Fruerhøjvej og Stationsvej.

Den gamle jernbanebro er for længst klippet i småstykker og transporteret væk, og en ny stitunnel er etableret, hvor man har gjort området mere sikkert for blandt andet cyklister.

Selve Fruerhøjvej blev åbnet op for noget tid siden, oplyser kommunens ingeniør Klaus Henriksen, der uddyber, at stitunnellen og resten af området bliver indviet torsdag formiddag.

Borgmester Johannes Lundsfryd (S) klipper snoren klokken 10. Trafikprojektet skulle oprindeligt stå klar 25. oktober, men flere faktorer har spillet ind i forsinkelserne.

- Jordarbejdet har været voldsomt generet af alt det regn, vi har fået, lyder det fra Klaus Henriksen, der uddyber, at man har måttet bruge ekstra penge på at købe grus.

Annonce

Ekstraregning på vej

Desuden dukkede der en overraskelse op, da jernbanebroen blev skilt fra hinanden.

- Der var en beskyttelsesmembran, der viste sig at indeholde asbest og noget olie for at beskytte betonen. Det skulle fjernes af folk, der kom i sådan nogle rumdragter, fortæller Klaus Henriksen.

Der er ifølge ingeniøren tale om knap 1000 kilo forurenet affald, som bliver oplagret på en modtageplads i Fredericia, der senere skal sendes til udlandet.

- Der er ingen virksomheder herhjemme, som arbejder med det, så derfor skal det sendes til udlandet, siger Klaus Henriksen.

Derudover er den trafiksikre løsning i Brenderup blevet mere sikker, da der er kommet flere bump og belysning ind i det 4,2 millioner kroner store projekt.

Der er udsigt til en ekstraregning på grus og arbejdet i forbindelse med den forurenede jernbanebro, men ingeniør Klaus Henriksen har endnu ikke fået alle regninger og kan ikke oplyse, hvad det løber op i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce