Annonce
Esbjerg

Trafiksikkerheden i Esbjerg får millionindsprøjtning: Otte projekter får håndsrækning

Trafiksikkerheden får i 2020 et løft for 5,4 millioner kroner, når otte nye tiltag og projekter søsættes over hele Esbjerg Kommune. Arkivfoto
Flere steder i Esbjerg Kommune kan man se frem til at få en håndsrækning til trafiksikkerheden. Teknik & Byggeudvalget har udvalgt otte konkrete projekter og tiltag, der vil blive gennemført næste år.
Annonce

Esbjerg Kommune: På otte udvalgte steder i Esbjerg, Ribe og Bramming får trafiksikkerheden et løft. Teknik & Byggeudvalget har udpeget en række projekter og tiltag, der alle får en bid af en pulje på 5,4 millioner kroner, der er blevet øremærket til bedre trafiksikkerhed i 2020.

Det betyder blandt andet, at der er hjælp på vej til en af de strækninger i den østlige del af Esbjerg, der har givet udslag i den seneste sortpletudpegning. På Strandby Kirkevej mellem Storegade og Frejas Alle har der været 38 uheld de seneste fire år, hvoraf 12 har medført personskade. Derfor vil der nu blive udarbejdet et skitseforslag til en komplet trafiksanering.

På Storegade er der på den cirka 400 meter lange strækning mellem Ringen og Grundtvigs Alle politiregistreret otte personskadeuheld fra 2014 til 2018. Her vil man dog til en start nøjes med at holde den plettede strækning under observation, fordi man for nylig har etableret nye helleanlæg og først vil se, om de har en effekt.

Til gengæld er der penge på vej til både Vestergade i Esbjerg Ø og Skindermarksvej i Ribe. Også Askekrattet ved Kvaglundskolen Signatur, Østre Gjesingvej og Frodesgade får hjælp. Derudover er der blevet sat penge af til, at Esbjerg Kommune kan deltage i landsdækkende sikkerhedskampagner sammen med eksempelvis Rådet for Sikker Trafik.

- Der var rigtig mange gode projekter på ønskelisten igen i år, så det har som altid været svært at vælge. Vi er dog ikke i tvivl om, at de projekter, vi har peget på her, er nogle, som trafikanterne virkelig vil kunne se og mærke effekten af, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Trafiksikkerhed 2020

Der er i budgettet for 2020 afsat 5.383.600 kroner til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, der prioriteres af Teknik & Byggeudvalget.

Udvælgelsen af projekter er baseret på faktorer som personskadeuheld, skoleveje, utryghed, antallet af lette trafikanter, ønsker fra borgere, lokalråd, grundejerforeninger, skoler m.fl.

Annonce

Guldager udsat til 2021

Et af de projekter, der i første omgang var udpeget til at skulle gennemføres i 2020, et krydsningshelle på Guldagervej ved Guldagergårdsvej, har man dog været nødsaget til at udsætte til 2021. Det skyldes den uheldsramte rundkørsel ved Obbekjærvej og Nørremarksvej i Ribe.

Rundkørslen blev også tilgodeset sidste år, hvor man planlagde at ændre den til et lyskryds. Den nærliggende jernbaneoverskæring har dog spændt ben for drømmen om et signalanlæg. I stedet vil man nu ombygge rundkørslen, så de bløde trafikanternes sikkerhed opprioriteres. Derfor er projektet blevet dyrere end først antaget.

- Projektet i Ribe har været udskudt, og derfor har vi været nødt til at prioritere det først. I udvalget er vi dog helt enige om, at projektet ved Guldagervej skal gennemføres. Projektet var blandt de forslag, som forvaltningen havde forberedt til os inden sagsbehandlingen, men da det blev klart, at der var problemer med rundkørslen i Ribe, pillede den det af listen igen. Det var vi ikke helt tilfredse med i udvalget, og derfor endte vi med at udskyde hele sagen for at få forslaget med igen. Det er også derfor, at vi, lidt usædvanligt, allerede har prioriteret en del af de midler, vi først har til rådighed til projekter i 2021, forklarer Søren Heide Lambertsen.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

150.000 kroner vundet i Varde

Regionalt

Smitten stiger i syv ud af ti kommuner i landsdelen: Nu er Tønder også over bekymrende grænse

Annonce