Annonce
Regionalt

Trafiksikkerhedspulje på 400.000 kroner: GF Fonden efterlyser syd- og sønderjyske trafikprojekter

Forrige år var det foreningen Kørestolsbrugere og Gangbesværede i Gråsten og Omegn, der modtog GF's Trafikpris for sit arbejde med at holde trafikkurser og forebygge trafikulykker med blandt andet el-scootere, el-kørestole og mini-crossere. Arkivfoto: Alex Tran
GF Fonden har netop åbnet for ansøgninger til årets trafiksikkerhedspulje på 400.000 kroner. Nu efterlyser fonden lokale trafikprojekter, der gør en aktiv indsats for trafiksikkerheden.
Annonce

Sikkerhed: 3.076. Det er antallet af personer, der i 2019 kom til skade i trafikulykker i Danmark, mens 199 mistede livet. Det viser Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

Den statistik vil GF Forsikrings fond gerne sætte fokus på. Derfor efterlyser Fonden igen i år trafikprojekter, der gør en aktiv indsats for trafiksikkerheden i forbindelse med den nationale GF Trafikpris.

- Desværre er trafiksikkerhed ikke en opgave, som myndighederne og politikerne kan løse egenhændigt. Det er vores alles ansvar at sænke farten, se os godt for og have overskud til vores medtrafikanter. Og det vil vi gerne sætte fokus på, siger Gunnar Hansen, der er formand for GF Sønderjylland og medlem af GF Fondens trafikpriskomite.

Udover at sætte fokus på trafiksikkerheden er prisen også en økonomisk håndsrækning til lokale trafikprojekter, der kan være med til at forbedre trafiksikkerheden og gøre det mere sikkert for alle trafikanter at færdes på de danske veje.

Annonce

Lokale projekter

Bag den nationale pris står GF Forsikrings fond, der lige har åbnet op for nye ansøgninger til den i år 400.000 kroner store pulje. Gunnar Hansen håber, at alle vil holde øje med lokale, relevante trafikprojekter.

- Det er et virkelig vigtigt emne at tage fat på, og derfor vil vi gerne opfordre alle syd- og sønderjyder til at sende en ansøgning til GF Trafikpris via GF Fondens hjemmeside, hvis de arbejder på et trafikprojekt med potentiale til udbredelse til hele landet, siger Gunnar Hansen.

Gennem årene har blandt andet en efterårskampagne for cyklende skolebørn, informationsmateriale til demente trafikanter, deres pårørende og sundhedspersonalet samt en avanceret og lærende trafikbane i en børnehave modtaget støtte fra GF Trafikpris.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce