Annonce
Haderslev

Trailer med kød for 250.000 kr. stjålet

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner til et tilsyneladende nøje planlagt tyveri af en hel trailer fuld af fersk oksekød.

Over Jerstal: En trailer med fersk oksekød, som ventede på at blive leveret til kunder i løbet af søndag eller mandag, er blevet stjålet fra en lagerplads på Vojensvej ved Over Jerstal.

Traileren stod blandt flere andre trailere, men tyven eller tyvene vidste præcis, hvilken af dem, der indeholdt den værdifulde last.

Det kan Syd- og Sønderjyllands Politi se på en overvågningsvideo fra stedet. I tidsrummet 01.15 til 01.30 ses en mand bevæge sig ind på pladsen. Han går efter en bestemt køletrailer fra transportfirmaet DSV, der indeholdt oksekød til en værdi af 250.000 kr.

Hvordan manden er kommet ind på pladsen, der er indhegnet og aflåst, vides ikke. Der er i følge politiet ikke tegn på, at porten er blevet brudt op.

Gerningsmanden eller mændene stjal også en nummerplads fra et andet køretøj, som blev brugt til at sætte på den lastbil, de selv havde medbragt for at hente traileren.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner og er i gang med en efterforskning af tyveriet, som blev opdaget næste dag af en opsynsmand.

Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold