Annonce
Varde

Ældre mand slipper uden større skader efter traktorulykke

Arkivfoto: Scanpix
En 72-årig mand er i kritisk tilstand, efter at en traktor væltede ned over ham i grøftekant.
Annonce

En mand på 72 år var ved at slå græs på sin havetraktor ved Kvong nord for Varde, da han faldt og fik traktoren over sig.

Manden blev fløjet til behandling på Odense Universitetshospital, og hans tilstand blev tirsdag eftermiddag vurderet som kritisk.

Men den 72-årige slipper uden større skader, oplyser vagtchef Ivan Gohr Jensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag formiddag.

- Nu har vi fået oplyst her til morgen, at han er absolut i bedring, og at der kun er tale om mindre tilskadekomst, siger vagtchefen.

Det var en forbipasserende, som fandt manden liggende under traktoren på Kvongvej tirsdag og slog alarm klokken 16.03.

I forbindelse med ulykken blev Kvongvej afspærret, mens en bilinspektør foretog undersøgelser for at fastslå, hvordan ulykken skete.

De pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce