Annonce
Indland

Få traktorkørere er vendt hjem med bøde efter demo i storbyer

Lørdag formiddag rullede traktorer på stribe ind i Aarhus. Foto: Bo Amstrup / Scanpix
Landmænd og fiskere var mødt op i Aarhus og København for at demonstrere mod håndtering af coronasituationen.

Hundredvis af traktorer har lørdag eftermiddag forladt Aarhus og København efter at have demonstreret mod myndighedernes håndtering af coronasituationen.

Demonstrationerne sluttede officielt klokken 14, men det har taget noget tid for de mange - i bysammenhæng - ukurante køretøjer at komme væk.

Klokken 16 er alle traktorer ude af Aarhus, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

- Der har været lidt forstyrrelser af trafikken - 350 traktorer fylder i bybilledet - men alt er forløbet godt og roligt, skriver politiet.

Østjyllands Politi oplyser til Ritzau, at otte personer har fået en bøde på stedet, fordi de kørte på offentlig vej med traktorer uden at have registreringen i orden.

I København på Langelinie var der omkring 500 traktorer til stede. Her er der ifølge politiinspektør Tommy Laursen ikke uddelt nogen bøder til traktorkørere. Det har han i hvert fald ikke fået meldinger om, siger han klokken 17.20.

Han oplyser, at alle traktorerne var ude af byen omkring klokken 15.30.

Klokken 15.20 skrev Københavns Politi på Twitter, at de første traktorer var helt ude af politikredsen, mens de sidste var godt på vej.

Flere landmænd og fiskere har deltaget i demonstrationerne. I København deltog blandt andre Malene Snedgaard fra Terslev på Sydsjælland.

Hun og hendes kæreste har en gård med svineproduktion og planteavl. Malene Snedgaard er utilfreds med, at regeringen har bedt landets minkavlere om at aflive deres mink, uden at der har været lovhjemmel til det.

- Det, der er sket i hele minksagen, er et brud på Grundloven. Hvis det skal være sådan i fremtiden, så ender vi jo som en bananstat. Det er en af grundene til, at vi siger, at nu er det nok, siger Malene Snedgaard.

Ikke kun mink og corona har fået folk til at møde frem, og ikke kun landmænd er mødt op.

Mens mange af de demonstrerende landmænd var kørt til København i deres traktorer, så kom fiskerne sejlende i deres fiskekuttere.

Torben Christensen er en af dem. Han har sejlet næsten trekvart døgn fra Læsø i Kattegat til Langelinie i København.

Han vil vise sympati med minkavlerne, men er også kommet, fordi han er træt af de regler og love, som fiskerne skal rette sig efter.

- Vi er bebyrdet med love og regler, og det seneste er, at vi skal til at have kameraer i skibene. Vi kan snart ikke være nogen steder, og vi ved snart heller ikke, hvad vi må fange. Vi er jo kvotebelagt. Så for at sige det på godt jysk, så er det træls, siger Torben Christensen.

/ritzau/

Tractor demo passes Fisketorvet. Farmers in tractor march drive to demonstration in Copenhagen, Saturday 21 November 2020. The demonstration is against "abuse of power, lack of respect for the constitution, democratic deficit - and for democracy!" .. (Photo: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix)
Annonce
Annonce
Esbjerg

Så er arbejdet skudt i gang: Politikere sender tommel op til Europas største brintfabrik og 300 nye job i Esbjerg

Varde For abonnenter

Claus er skuffet efter frifindelse for uagtsomt manddrab: - Det er ham, der er kørt ind i min mor og far

Kolding

Frygt for at løbe tør for pladser til de mindste:  Nu vil kommunen finde 90 nye pasningspladser i en fart

Esbjerg

Museumsdirektør modtager fornem kulturpris

Søren Brostrøm: Man bør overveje at lukke nattelivet

Aabenraa For abonnenter

Fire øjne ser bedre i to udvalg end i ét udvalg: En af valgnattens store sejrherrer forsvarer opdeling af udvalg

Esbjerg

Offer for tyveri af designervarer fandt tyvekosterne på nettet: Få timer efter var tyven anholdt

Sundhedsministeren er smittet med corona

Aabenraa For abonnenter

Beboer midt i kanonslagenes minefelt: - Det føles nogle gange som en krig

Haderslev For abonnenter

Forsker: - Farligere at bevæge sig ud i trafikken end at gå tur i naturnationalparken

Sydjylland

Ny smitterekord på landsplan: Stigninger i alle ti kommuner i Syd- og Sønderjylland

Annonce