Annonce
Haderslev

Traktortræk: - Det bliver sateme en lang dag

Stævnet har krævet mellem to og tre ugers arbejde, fordi der er tale om en ny bane. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Et stort område ved Oksbølvej var lørdag omdannet til en skueplads, hvor mænd i store traktorer levede fascinationen af hestekræfter ud.

HADERSLEV: - Det bliver sateme en lang dag, råbte den veloplagte stemme i højttalerne.

Støvregnen hvirvlede, og den tunge lugt af diesel prikkede i næseborene. Kæmpe traktorer tromlede hen over den mudrede jord og det våde græs, der lå ned.

Der var træk. Traktortræk.

Annonce
Nøj, hvor det hørmer. . . Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Kranen med Dannebrog

På Simmerstedvej kunne de kørende på lang afstand se en høj kran med et Dannebrog, der fortalte, at entreprenør Torben Clausens grund på Oksbølvej, den dag var arena for det populære træk.

Mænd og kvinder - flest mænd - stod og sad på det enorme område, mens kæmpemaskiner kørte af sted med store slæder på en 100 meter-bane:

- Der er vel 110 traktorer, forklarede regionsformand for Landboungdom i Sønderjylland, Jakob Hollender, der tidligt om eftermiddagen havde temmelig travlt ved en toiletvogn.

Vognen stod på et skrånende terræn, så i den ene ende kunne vandet ikke løbe fra, og i den anden kunne vandet ikke løbe til. Hvor der er mange mennesker, bliver der tisset en del, så det var et problem, der krævede akut handling.

Traktortræk handler blandt andet om fascination af hestekræfter, fortalte Brian Larsen fra Sønderjysk Traktortræk.

Efter sigende opstod fænomenet i USA, hvor to landmænd diskuterede, hvis traktor, der var størst og stærkest, og de lod det komme an på en prøve. De begyndte med at trække en sten.

Traktortræk går kort fortalt ud på, at man i traktor forsøger at trække en slæde så langt som muligt på en 100 meter bane. På slæden er monteret en tung vægt. Modstanden mod jorden forøges langsomt, og den bliver sværere at trække.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Udsigt til lang valgkamp: Socialdemokrater og Venstre i strid om integration

Ikke meget kan som diskussioner om integration, udlændinge, og hvad dertil hører, splitte en forsamling. Det gode selskab, en familiefrokost. Eller som det kunne konstateres i denne uge, da to års arbejde fra en række mennesker, der havde sagt ja til at sidde i et politisk underudvalg, blev kasseret: Samme periodes nogenlunde ro i byrådet kan være forbi. I Socialdemokratiet er man i hvert fald ikke i tvivl. Valgkampen frem mod kommunalvalget i 2021 er skudt i gang. Det var et såkaldt 17-4-udvalg, der havde fået til opgave at komme med forslag til en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Arbejdet og konklusionerne blev gjort færdige lige før jul, men i denne uge besluttede et flertal i arbejdsmarkedsudvalget at smide udspillet i skraldespanden. Det flertal bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Integrationspolitik hører ikke til de politiske livretter i Dansk Folkeparti, der ikke ser integration som et mål, men hellere vil sende udlændinge ”hjem”. Og hos Venstre havde man nogle helt andre interesser end succes for benævnte udvalg. Lyder den socialdemokratiske konklusion vel at mærke. FORMANDEN FOR UDVALGET var nemlig Erik Uldall Hansen. Han blev af Socialdemokratiet så sent som i efteråret udpeget som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021 – og socialdemokraterne var ikke sene til at mene, at det mest af alt lignede et koordineret angreb på netop Uldall Hansen. Underforstået at ved at erklære konklusionerne fra udvalgsarbejdet ubrugelige ville Venstre vise, at Erik Uldall Hansen ikke har evner til at lede et byråd, når han end ikke er i stand til at få et underudvalg til et udvalg til at fungere. Signe Bekker Dhiman, en anden socialdemokratisk repræsentant i 17-4-udvalget, er vred. I et læserbrev i JydskeVestkysten skrev hun blandt andet: ”På den måde at smide to års arbejde under Venstres valgkampbus finder jeg simpelthen usmageligt (…)” ANDRE UDVALGSMEDLEMMER RETTER skytset mere imod Venstre-manden Chresten Hedegaard. Han sidder ganske vist ikke i byrådet, men med sin placering i Høje Kolstrup Bydelsråd forsømmer han sjældent nogen lejlighed til at fortælle, hvor dårligt det efter hans opfattelse går med integrationen på netop Høje Kolstrup. Og det skønt bydelen ikke længere hverken er på den officielle ghettoliste eller på den liste, der tæller særligt udsatte boligområder i landet. Som han skrev i en mail til JydskeVestkysten fredag som begrundelse for at træde ud af 17-4-udvalget, lige inden dets arbejde blev gjort færdigt før jul: ”Helt grundlæggende efterlyste jeg f.eks. konkrete oplysninger om migranter/flygtninges nationalitet, køn, alder, uddannelse, aktivering, beskæftigelse, bosætning osv.” Man skal ikke kende meget til politik for at vide, at der i disse linjer ligger et ønske om at vise, at udlændingene på Høje Kolstrup fortsat udgør et problem, på trods af at de officielle lister altså fortæller en anden historie om bydelen. DET HØRER MED til den samlede fortælling, at selv hos Socialdemokratiet var begejstringen over 17-4-udvalgets konklusioner til at overse. Eller som Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, konstaterede forleden: - Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det. Det blev det. Og på onsdag, når byrådet mødes igen, kan kampen så fortsætte. FLERTALLET IMOD INTEGRATIONSPOLITIKKEN består, medmindre Venstres Thomas Juhl skulle foretage endnu en politisk U-vending. Som medlem af 17-4-udvalget var han med til at forfatte integrationsudspillet. Alligevel lykkedes det ham at indtage den stik modsatte position i arbejdsmarkedsudvalget, hvor han han sammen med de to øvrige Venstre-medlemmer og udvalgsformand, viceborgmester Ejler Schütt (DF) var en del af den kvartet, som rev udspillet i stykker. Også hos Dansk Folkeparti må de have haft deres diskussioner. Partiets lokalformand, Ida Smed, har som medlem af 17-4-udvalget taget sit ansvar for integrationsudspillet, som hendes viceborgmester til gengæld ikke brød sig om. Onsdagens byrådsmøde bliver ikke just uinteressant. GOD WEEKEND

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce