Annonce
Erhverv

Transportbranchen: Kom nu med den vejpakke

Brancheorganisationen ITD og formand Christian Sørensen Madsen håber, EU snart får vedtaget den såkaldte vejpakke. PR-foto
Udenlandske vognmænds interne transporter i Danmark - også kaldet cabotagekørsel - skal ske til danske lønninger, mener brancheorganisationen ITD, som derfor håber, EU snart får vedtaget en bebudet vejpakke.

Padborg: Transport- og logistikvirksomheden H.P. Therkelsen er af politiet mistænkt for at køre ulovlig cabotagekørsel, og det stiller igen skarpt på reglerne på området. Regler, der har været diskuteret i årevis. Især på hvilke betingelser, man som udenlandsk vognmand skal kunne køre internt i et andet land.

Der har i over to år været en såkaldt vejpakke undervejs i EU, men den er endnu ikke vedtaget. Vejpakken vil indebære nye regler for udstationering, hviletid og cabotagekørsel. Lige noget for ITD, som er en brancheorganisation for transport- og logistikvirksomheder.

- Vi har i ITD efterlyst vejpakken, og den går jo faktisk ud på, at al cabotagekørsel i de enkelte lande skal aflønnes som national kørsel. Altså her efter danske regler og arbejdsvilkår. Vi skal have udlignet den ulige konkurrence, der er mellem danske og udenlandske lastbiler, mener ITD-formand Christian Sørensen Madsen.

Annonce

Vi skal have udlignet den ulige konkurrence, der er mellem danske og udenlandske lastbiler.

Christian Sørensen Madsen, formand for ITD

Ønske om øget kontrol

Vil man finde fakta om cabotagekørslens omfang, går man forgæves, mener ITD's formand. Problemet med cabotagekørsel er større end som så.

- Ser man i de officielle statistikker, vil man se, at cabotagekørsel ikke udgør en ret stor andel af den samlede, danske transport, men det opleves alligevel anderledes for de danske vognmænd. Cabotage handler jo netop om, at udenlandske lastbiler kommer ind i Danmark og kører internt i Danmark på udenlandske lønninger. Det er en meget svær konkurrence at stå op imod for de danske vognmænd, siger Christian Sørensen Madsen.

Politiet har meldt ud, at man vil sætte hårdt ind over for cabotagekørsel, og hvis aktionen mod H.P. Therkelsen - hvor tre politikredse arbejdede sammen - er kendetegnende for en øget kontrol på landevejene, hilses det velkomment af brancheorganisationen.

- Vi har gennem flere år ønsket en øget kontrol. Som det ser ud lige nu, er det kun kontrollen, der kan dæmme op for problemet, siger Christian Sørensen Madsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce