Annonce
forside

Transportfirma må igen køre med sættevogne efter togulykke

Efter tre dages forbud må transportfirmaet Hector Rail genoptage kørsel med sættevogne til godstransport.

I tre dage har det været helt forbudt at køre med sættevogne monteret på såkaldte lommevogne, når gods skulle fragtes rundt på danske jernbaner.

Fredag har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen dog givet transportvirksomheden Hector Rail AB tilladelse til at genoptage brugen af de pågældende vogne. Det oplyser styrelsen.

Tidligere på ugen forbød transportmyndighederne med øjeblikkelig virkning brug af en sættevogn - en lastbiltrailer - sat fast på lommevogne efter en togulykke på Storebæltsbroen.

Ulykken skete 2. januar, da en sættevogn rev sig løs fra en lommevogn og ramte et modkørende passagertog. Siden viste en test lavet af Havarikommissionen, at der kan være risiko for, at sættevognene ikke låses forsvarligt fast til lommevognen, altså godstogsvognen.

Otte mennesker mistede livet i ulykken, mens 16 andre blev kvæstet.

Hector Rail er den første og hidtil eneste virksomhed, som har fået tilladelse til at køre med vognene.

Firmaet har sendt det nødvendige materiale i form af dokumentation for en kontrolprocedure, så fastlåsningsmekanismen er sikret på forsvarlig vis. Og det har fået Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at give virksomheden grønt lys til igen at fragte gods med den slags vogne på toget.

- Styrelsen noterer med tilfredshed, at det er muligt at kontrollere, om fastlåsningsmekanismen virker efter hensigten, at metoden er mulig at anvende i praksis og endelig, at den vejledning, som virksomhedens medarbejdere arbejder ud fra, forekommer godt illustreret og forståelig, lyder det på styrelsens hjemmeside.

Forbuddet har været rettet mod de virksomheder, som benytter sig af den pågældende metode til godstransport. Det gælder i første omgang i to uger. Herefter vil der blive taget stilling til, om det forlænges.

Det var ikke kun regler for de særlige vogne, som blev skærpet tirsdag.

Også vilkår for godstogenes fart i blæsevejr blev strammet. Dette påbud er der ikke pillet ved fredag.

Derfor skal hastigheden for godstransport med vindfølsomme køretøjer sættes ned til 80 kilometer i timen, når vindstyrken når stiv kuling, altså 15 meter i sekundet.

Ved stormende kuling - 20 meter i sekundet - forbydes godstransport med vindfølsomme køretøjer, og ved storm - 25 meter i sekundet - forbydes al godstransport.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce