Annonce
Danmark

Transportlobbyisme for skattekroner

Bølgerne går fortsat højt om planerne for den såkaldte "Hærvejsmotorvej" mellem Haderslev og Viborg. Arkivfoto

Der findes en transportlobby, som hedder Hærvejskomitéen. Det ser ud som om, at transportindustrien er gået sammen med lokalpolitikere, så transportlobbyisme finansieres helt eller delvist af skattekroner. Hærvejskomitéens erklærede mål er at få en såkaldt "Hærvejsmotorvej" mellem Haderslev og Viborg. Den blev stiftet i 2011 i Billund. Medlemmerne består af politikere, Region Syddanmark og kommunerne, Vesthimmerland, Viborg, Ikast-Brande, Billund, Vejle, Kolding, Haderslev, Vejen, Varde og Tønder foruden private virksomheder bl.a. indenfor transportsektoren. Et medlemskab koster 20.000 kr årligt. Derudover har kommunerne givet ekstra bevillinger. Hærvejskomitéen har tilsyneladende massiv pengestøtte. (Er det overhovedet lovligt?) De har bl.a. haft råd til at få lavet dyre ingeniørrapporter fra f.eks. Cowi.

Bil- og transportvirksomheder har som tobaksindustrien deres egen lobbyvirksomhed. Der er eksempler på, at de oven i købet også arbejder sammen. Tobaksindustrien har gennem tiden forsøgt at miskreditere undersøgelser, som viser, at tobaksrygning er skadeligt ved at hyre egne "eksperter". Transportindustrien bruger samme metode. Selvom nedsættelse af hastighedsgrænserne vil reducere CO2-udskillelse, luftforurening og støjforurening, argumenteres der massivt for udvidelse af motorvejsnettet. Der laves fine beregninger, der viser, at landets økonomi er afhængig af bil- og brændstofsafgifter. Flere veje, flere biler, højere fart er alt sammen en forudsætning for vækst. Og hvem vil ikke have vækst? Samtidig er bilisterne mere og mere afvisende over for brug af andre transportformer. Alle vil nødigt bo ved siden af en motorvej, men samtidig har de fleste ikke nogle skrupler ved at køre forbi andres boliger med 130 km/t eller mere for at have den luksus at kunne kørehurtigt fra dør til dør.

Hærvejskomitéen synes at have enorm indflydelse på politikerne. De har fået det omtrent, som de vil have det. Da Vejdirektoratet lavede en rapport i 2013, som viste, at E45 ikke vil blive aflastet i nogen nævneværdig grad af en Hærvejsmotorvej, så blev der i 2016 lavet en genberegning, hvor man brugte en anden beregningsmodel, og så var det lige pludselig en god forretning at lave en Hærvejsmotorvej. Lars Løkke Rasmussen var oprindelig meget skeptisk overfor en Hærvejsmotorvej, men måtte efter sigende give sig efter pres fra jyske venstrepolitikere i forbindelse med formandsopgøret i kælderen i Odense. I 2017 får de den længe ønskede VVM-undersøgelse og forundersøgelse på motorvejen. Da de bad om, at der også i VVM-undersøgelsen skulle indgå en tværmotorvej, så kom den med i kommissoriet. I Vejle Kommune var der nogle, som stillede et forslag om, at Vejle Kommune skulle melde sig ud af Hærvejskomitéen. Et af argumenterne for ikke at melde sig ud var, at det var dumt at gøre, når Hærvejskomitéen skulle være med til at bestemme, hvor Hærvejsmotorvejen skulle ligge.

Der synes ikke at være det store kendskab til projektets omfang og konsekvenser blandt de lokale politikere. Ej heller synes der at være kendskab til lokale fredninger, Natura2000-områder eller kulturarvsarealer, idet de fleste forestiller sig, at motorvejen kan lægges et sted i nabokommunen, hvor den slags ikke forefindes. Der er en udbredt naiv forestilling om, at hvis der er trængsel på motorvejene, så kan dette afhjælpes med mere motorvej. De synes ikke at bekymre sig om, at mere motorvej genererer flere biler, som også kører ind i de i forvejen trafikplagede østjyske byer. Desuden er der en fast forestilling om, at en motorvej i sig selv giver vækst. Motorvejen kaldes sågar "Vækstmotorvejen". Man er jo nødt til at opfinde en ny berettigelse for motorvejen, fordi den bliver skubbet længere og længere mod vest, hvor den ikke forventes at kunne aflaste E45 væsentligt. I denne sammenhæng skal det nævnes, at Danmarks Naturfredningsforening har indledt en fredningssag på Vejle Ådal.

Når VVM-undersøgelsen er færdig i 2019, står man med en linjeføring af en motorvej, som primært er tiI glæde for erhvervslivet, så de kan transportere transitgods op igennem Jylland. I og med, at lastbiler ikke må køre mere end 90 km/t og bliver førerløse, inden motorvejen kan stå færdig, kan man spørge sig selv, om det virkelig er en genial løsning.

Vi må håbe på, at politikerne på Christiansborg, som skal tage den endelige beslutning, kan modstå det jyske pres og læne sig op af råd fra seriøse trafikforskere og embedsmænd. Vi må håbe på, at de kan lave gode planer for fremtidens transport, som er til gavn for alle parter. Vi må håbe på, at de ikke bare poster 15 milliarder kr. i endnu en overflødig motorvej i Jylland bare for at få fred for intrigerende jyder. Og gid, der var nogle journalister, der ville tage denne sag op, inden den ender med store tab af fælles natur- og kulturværdier og skatteborgernes penge.

Annonce
Andra Pachai.
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce