Annonce
Indland

Transportminister efter samråd: En forbindelse over Kattegat skal kun være for biler

Illustration: Gottlieb Paludan Architects

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) anser bilbro som eneste realistiske mulighed for en fast forbindelse over Kattegat. Socialdemokraternes Rasmus Prehn opfordrer ham til at kigge på andre landes satsning på tog-transport.

Samråd: En fast forbindelse over Kattegat kan tidligst blive virkelighed fra omkring 2035. Og så bliver det efter Liberal Alliances transportminister Ole Birk Olesens mening en bro kun for biler. En bro eller tunnel til både biler og tog er økonomisk helt urealistisk, mener han.

Det slog han flere gange fast både under og efter et samråd på Christiansborg torsdag, som var indkaldt af Rasmus Prehn (S).

Samrådet blev delvist overhalet indenom af en pressemeddelelse dagen før. Her bebudede Ole Birk Olesen, at der i forbindelse med den kommende finanslov skal afsættes 60 millioner kroner til en forundersøgelse af mulighederne. Og at en forundersøgelse også kan omfatte en forbindelse, der inkluderer togdrift.

- Hvis det giver mening, kan vi godt tage det med i en sådan undersøgelse. Lige nu er Vejdirektoratet i gang med en analyse, som skal danne baggrund for den påtænkte forundersøgelse.

- Den analyse ventes klar i løbet af oktober, og hvis den viser, at en kombineret bil- og togforbindelse har nogen gang på jord, så bliver det en del af forundersøgelsen, sagde Ole Birk Olesen til avisen Danmark efter samrådet.

Annonce

Det er som om, transportministeren har set sig sur på tog i al almindelighed. Det er ren privatbilisme-ideologi, han lægger frem.

Rasmus Prehn (S), folketingsmedlem
Transportminister Ole BIrk Olesen (LA) måtte forklare sig på samrådsmødet torsdag. Han var kaldt i samråd som følge af, at henholdsvis avisen Danmark og Radio 24syv i marts kunne fortælle, at hans planer om en fast forbindelse over Kattegat var behæftet med fejlberegninger og i øvrigt slet ikke var diskuteret i regeringen. Foto : Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Kombibro bliver aldrig til noget

Rasmus Prehn havde indkaldt til samrådet, som også finansminister Kristian Jensen (V) deltog i som en reaktion på, at avisen Danmark og Radio 24syv i marts afdækkede, hvordan de planer, som ministeren sammen med Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen lagde frem op til påske, var præget af hastværksarbejde og mangelfulde og misvisende beregninger.

Foruden at projektet, som vil være danmarkshistoriens suverænt største anlægsinvestering, end ikke var blevet drøftet i regeringen, hverken i økonomiudvalget eller i det helt centrale koordinationsudvalg.

Det aktuelle finanslovsforslag om en forundersøgelse er et fælles regeringsudspil. Det ændrer ikke på, at Ole Birk Olesen ser en ren bilforbindelse som eneste mulighed. Og det var grunden til, at han sammen med Dansk Folkeparti til alles overraskelse i marts spillede ud med et bilbrosprojekt.

- Jeg ønsker virkelig en fast forbindelse over Kattegat. Men den bliver aldrig til noget, hvis det hele tiden skal mødes med et krav om en togforbindelse, som er helt urealistisk. Jeg syntes, at det var det rigtigste at undersøge et realistisk alternativ, nemlig en forbindelse kun for biler, sagde Ole Birk Olesen efter samrådet.

Rasmus Prehn (S), her fotograferet under samrådet torsdag, mener, at transportministeren bruger diskussionen om en kattegatforbindelse til en ideologisk kamp for privatbilismen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sur på tog

Den udmelding huer ikke Rasmus Prehn, som mener, at Ole Birk Olesen bruger Kattegat som en ideologisk krigszone.

- Det er som om, transportministeren har set sig sur på tog i al almindelighed. Det er ren privatbilisme-ideologi, han lægger frem. Jeg synes, han skulle kigge sig omkring i verden - se på Japan, Kina, Storbritanien, Tyskland; her satser man voldsomt på hurtigtog som fremtidens trafikform, sagde Rasmus Prehn.

- Store vejprojekter må droppes

Ole Birk Olesen henviste under samrådet til de hidtidige analyser. De viser, at en bilbro kan finansiere sig selv med brugerbetaling, mens en kombination af bil og tog vil kræve en statslig investering på mellem 40 og 50 milliarder kroner.

Det betyder, sagde han, at man over en ti-årig periode skulle droppe en lang række store infratruktur-projekter, det være sig generel udvidelse af motorvejsnettet og forøgelsen af spor på nuværende motorveje i bl. a. Østjylland og på Fyn.

- Og en tredje Limfjordsforbindelse kan man skyde en hvid pind efter, sagde han med tydelig adresse til Rasmus Prehn, der er valgt i Nordjylland.

Rasmus Prehn erkender, at et så stort kapitalindhug i statskassen vil få konsekvenser.

- Men jeg forstår stadig ikke, at ministeren er så modstræbende på at få undersøgt mulighederne - vil statens bidrag blive så stort, kan det finansieres på andre måder, er en kombination af flere finansieringsformer en mulighed? Det bør undersøges i stedet for forlods at skyde alt andet end en bilbro ned som urealistisk, sagde Rasmus Prehn til avisen Danmark efter samrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];