Annonce
Danmark

Transportminister jubler: Omstridt parkeringsregel virker

Rastepladsen ved Hylkedal Øst ved Kolding er et af de steder, hvor der stadig er problemer med østeuropæiske lastbilchauffører, der blokerer parkeringspladser. Det er cafeterie-ejeren på rastepladsen træt af. Foto: Søren Gylling
Siden juli 2018 har det været ulovligt for lastbiler at parkere på rastepladser i mere end 25 timer. Nu viser en ny undersøgelse fra Vejdirektoratet, at den omstridte parkeringsregel har virket. Transportministeren glæder sig over, at udenlandske chauffører i mindre grad tager lange hvil på rastepladserne. Transportbranchen mener ikke, at problemet er løst.

Undersøgelse: Det skabte stor opstandelse blandt lastbilchauffører, da det i juli 2018 blev indført, at lastbiler ikke må parkere på motorvejsrastepladser i mere end 25 timer.

Nu viser en ny undersøgelse fra Vejdirektoratet, at den omstridte parkeringsregel har virket efter hensigten. Formålet med 25-timers-reglen var at forhindre udenlandske chauffører i at opholde sig i Danmark i længere perioder og at aflaste rastepladser med stor pladsmangel. Og Vejdirektoratet slår fast, at antallet af lastbiler, der holder langstidsparkeret, er reduceret.

Det er særligt i weekenden, at 25-timers-reglen har haft en effekt. Undersøgelsen viser, at 9 ud af 10 chauffører, der parkerer i weekenderne, er udenlandske, og reglen har altså fået færre lastbilchauffører til at blokere rastepladser i lang tid ad gangen. Det glæder Transportminister Benny Engelbrecht (S).

- Jeg er blevet bestyrket i min tro på, at parkeringsreglen virker. Der er ikke nogen chauffører, der er tjent med at tage deres lange hvil på flere dage på en rasteplads. Det er ikke ordentlige vilkår. 25-timers-reglen er med til at forhindre social dumping, siger han.

Annonce

25-timers-reglen

Siden den 1. juli 2018 har lastbilchauffører på danske veje været underlagt en regel om, at de maksimalt må parkere på offentlige danske rastepladser i 25 timer ad gangen.

Intentionen med reglen var at ramme særligt de udenlandske chauffører, som opholder sig i Danmark i længere perioder.

Foruden 25-timersreglen blev det fra 1. januar 2019 væsentligt dyrere at parkere ulovligt. Bøderne for parkering på rastepladser blev hævet fra 510 kroner til 2000 kroner, mens de på til- og frakørselsramperne blev hævet fra 1000 kroner til 3000 kroner.

Reglerne er besluttet af den tidligere regering og Dansk Folkeparti.

Færdselsstyrelsen har siden januar har ansvaret for kontrollen med 25-timer-reglen

Kritik fra brancheorganisation

Selvom der er blødt op for problemet med langtidsparkering i weekenden, er der ifølge Vejdirektoratet stadig udfordringer i hverdagene. To ud af tre af de danske motorvejsrastepladser har nemlig stadig mangel på parkeringspladser, konkluderer undersøgelsen.

Hos Dansk Transport og Logistik (DTL) oplever man da heller ikke, at problemet er løst.

Det er da dejligt, hvis problemet er blevet mindre i weekenderne. Men i hverdagene har vi stadig masser af chauffører, som ikke kan komme til at holde deres daglige hvil, fordi rastepladserne er oversvømmede af østeuropæiske chauffører. Så kan de enten vælge at holde ulovligt og få en bøde, eller bryde køre- hviletidsreglerne, som også giver en bøde, siger administrerende direktør Erik Østergaard.

Han mener, at Regeringen bør sætte midler af til at udbygge kapaciteten af parkeringspladser langs motorvejsnettet. Transportministeren anerkender, at der forsat er kapacitetudfordringer.

- Det er klart, at Vejdirektoratets tal bekræfter, at der er en udfordring med kapaciteten. Selvfølgelig skal vi se på, om der kan investeres mere i at forbedre det. Men når vi skal forhandle en infrastruktursaftale, bliver det lettere at få et flertal for det, hvis branchen også selv viser noget initiativ, siger Benny Engelbrecht (S).

Hos ITD, som er brancheorganisationen for dansk vejgodstransport, mener bestyrelsesformanden, at de allerede er kommet med flere konstuktive løsningsforslag. Blandt andet at danske chauffører ikke skal straffes med bøder, når de tvinges til at holde skævt i parkeringsbåse på grund af pladsmangel.

- Det er for nemt at lægge ansvaret over på branchen. Vores chauffører gør en kæmpe indsats for hele vores samfund, så det er ikke rimeligt, at man behandler dem på den her måde, siger Christian Sørensen Madsen.

Reglen bliver

Vejdirektoratets undersøgelse vækker heller ikke stor begejstring hos DI Transport. Her har man fra start været modstander af 25-timers-reglen. Branchedirektøren mener, at reglen blot har flyttet lastbilerne fra rastepladserne til andre steder, hvor de holder uhensigtsmæssigt parkeret.

- Jeg vil ikke betvivle, at ministeren selv synes, det er en succes, men man kan jo ved selvsyn gå ud og konstatere, at lastbilerne nu bare holder på industriveje, skovveje og sideveje. Man har bare skubbet problemet, og det synes vi ikke er hensigtsmæssigt, siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport.

Trods kritikken slår transportministeren fast, at der ikke bliver ændret på 25-timers-reglen.

- Det ville ikke give mening, når vi nu kan se, at den har haft en effekt, siger Benny Engelbrecht (S).

Transportminister Benny Engelbrecht (S) mener, at Vejdirektoratets nye undersøgelse viser, at 25-timers-reglen har virket efter hensigten. Arkivfoto Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce