Annonce
Trekantområdet

Togkrigen fortsætter: Minister skal i samråd om togbro og lokale afgange

En jernbanebro over Vejle Fjord giver ingen mening af flere grunde, og da slet ikke, når lokale afgange er sløjfet grundet for få passagerer. Det mener to lokale folketingspolitikere. Illustration fra VVM-rapporten
Venstre-folketingsmedlemmerne Christoffer Melson og Troels Lund Poulsen har kaldt transportministeren i samråd. De vil have svar på spørgsmål angående togbroen og manglende lokale togafgange.

Børkop og Brejning: "Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen holder fast i at bygge en togbro over Vejle Fjord, der blandt andet begrundes med kapacitetsudfordringer, når der ifølge ministeren ikke engang er passagergrundlag til at opretholde de eksisterende togafgange i Trekantområdet og Østjylland?"

Sådan lyder det spørgsmål, som to lokale folketingspolitikere fra Venstre, Troels Lund Poulsen og Christoffer Aagaard Melson, har stillet transportminister Benny Engelbrecht (S).

Og som ministeren skal svare på ved et kommende samråd.

Annonce

- Det er et logisk og meget vigtigt spørgsmål at stille ham, for det giver ingen mening, det regeringen har gang i. At tankerne om togbroen ikke for længst er skudt helt ned, kan kun undre, men med de sløjfede afgange fra Brejning og Børkop, fik vi et tydeligt bevis på det, vi hele tiden har sagt: at det er vigtigere at sørge for, at de lokale togafgange er så attraktive, at de har kunder nok. Når ikke engang, det er på plads, så er der bestemt ingen grund til at bygge en togbro, siger Christoffer Melson.

Under 20 procent

Han har tidligere stillet spørgsmål til ministeren angående de to sløjfede afgange for lokaltogene. Her blev der blandt andet svaret på, hvorfor afgangene blev sløjfet.

- Og svaret var, at tallene fra 2019 viste, at der var en belægning på under 20 procent, og det er, erkender jeg, et meget lavt tal. Men det understreger kun, at det er der, man skal sætte ind. Man skal gøre de afgange mere attraktive, så belægningen stiger. Det kan måske være med prisen eller øget service. Det giver ikke mening at bruge flere milliarder kroner på at bygge en togbro over fjorden, når man ikke kan holde mere liv i de lokale afgange, siger han.

Og derfor glæder han sig til at høre, hvad ministeren har at sige på samrådet.


Man kan jo trods alt ikke mene det modsatte samtidig, så nu må vi se, hvilket svar ministeren giver os.

Christoffer Aagaard Melson, medlem af Folketinget for Venstre


- Som det er lige nu, siger regeringen med den ene hånd, at der ikke er passagerer nok på lokale tog, og derfor må afgange sløjfes. Men med den anden hånd fastholder regeringen, at der er behov for en togbro på grund af en stor kapacitet af togkunder. Man kan jo trods alt ikke mene det modsatte samtidig, så nu må vi se, hvilket svar ministeren giver os, siger Christoffer Melson.

Hvornår ministeren skal svare i samrådet er endnu uvist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Kvinde anholdt med favnen fuld: Sigtet for at stjæle indbo og ejendele fra sammenstyrtet hus

Annonce