Annonce
Varde

Transportminister om vejforbedringer ved Varde: - Der er ikke nogen anbefaling

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) forklarer, at alle muligheder er åbne. Først skal deres laves en undersøgelse af, hvad de forskellige muligheder vil have af virkninger for miljøet. PR-foto

Varde/Korskro: I et papir har Vejdirektoratet omtalt punktvise forbedringer af Hovedvej 11 som et "hovedforslag" og en opgradering af vejen til 2+1-vej som et "alternativ". JydskeVestkysten har derfor gerne villet høre transportminister Ole Birk Olesen (LA), hvorfor der er afsat penge til den dyre løsning til 400 millioner kroner. Via en pressemedarbejder har han sendt følgende svar:

- Vejdirektoratet har undersøgt forskellige løsningsmuligheder afhængig af, hvor mange penge der er til rådighed. Der er ikke nogen anbefaling af, hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig.

- Da anlægsoverslaget skal konkretiseres i en kommende VVM (red. miljøkonsekvensrapport), er der indtil videre afsat en ramme til forbedringer på strækningen. Ved at afsætte 400 millioner kroner lægger vi os således ikke fast på en konkret løsning, men sikrer rammerne til et bredere spektrum af muligheder for kapacitetsforbedringer på strækningen.

Med andre ord er alle muligheder altså i spil, også billigere alternativer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Kalb ansætter fire nye ansigter

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce