Annonce
Varde

Travlt ved håndvasken

En skoleleder er formelt en del af kommunens forvaltning. Og en skolebestyrelse skal føre tilsyn med skolens virksomhed og budget.

Jeg finder ingen folkeskole i hele Danmark, der som Ansager har fået lov at køre af sporet på bare 3 år. Underskud på 9% i 2017 får lov at accelerere til 16,5% svarende til 2 mio.

Varde Kommune må anerkende, at der er sket forvaltnings-fejl, der berettiger skolen til en reel erstatning. Kommunen har handlepligt. Samtaler og politiske “til efterretninger” er ikke handling! Skolebestyrelsen må anerkende, at man ikke har sat dagsordenen og ført kvalificeret tilsyn i henhold til Folkeskoleloven. Aftalestyring: ”Ved underskud der overstiger 5 %, skal der foreligge en redegørelse til brug for den politiske behandling” Forvaltningens praksis med at undlade redegørelsen, er ikke politisk godkendt. Del regningen ved 5%. Det vil efterlade Ansager med 700.000kr der skal findes. Men fordeles de over 3-4 år, kan der kompenseres med støtteforeninger og frivillighed. Vores børn og skolens gode medarbejdere betaler lige nu regningen helt alene, mens alle andre godkender budgetter og påstår, at kvalitet og trivsel er upåvirket. Note: I 2018 blev Ansager Skole skåret med 14% pr. elev med den nye tildelingsmodel. I år skal Vardes skoler finde besparelser 4,3% og 0,75% yderligere i 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce