Annonce
Læserbrev

Trawlfiskeri er ikke skyld i fiskeflugten fra Lillebælt

Læserbrev: Den seneste tid har man i den lokale presse kunnet læse om fiskens forsvunden fra Lillebælt - især torsk og fladfisk er ikke i området mere i samme omfang som tidligere. Det har fået lyst- og fritidsfiskere og turbådssejlere på banen - blandt andet med en Facebookgruppe, der har til formål at hjælpe Lillebælt, så der igen kan komme fisk og liv tilbage i Lillebælt.

Så langt så godt. Det er vi som erhvervsfiskere naturligvis også interesserede i, og vi vil også gerne hjælpe, og gøre hvad vi kan, for at få flere fisk tilbage i Lillebælt. Vi lever trods alt af at fiske i bæltet.

Mellem 2007 og 2015 var der et fornuftigt fiskeri i Lillebælt efter torsk og fladfisk, hvorefter det er gået ned ad bakke. De sidste år i snævringen har vi oplevet, at der er færre fisk, og den tendens er nu trukket længere sydpå i bæltet, men det har intet med trawlfiskeri at gøre. Der er kun en trawler og en snurrebåd tilbage i Skærbæk, mens en del andre trawlere har forladt området for at fiske andre steder. En bierhvervsfisker, der fisker med garn, har endda solgt sit fartøj, da han ikke længere kunne få det til at løbe rundt. Garnene er nemlig fyldt med krabber og brunalger.

Men kæden springer af, når det er erhvervsfiskerne - især trawlfiskerne - der bliver gjort til den store syndebuk.

Det er skudt totalt over målet, når andre faktorer som iltsvind, forurening, sæler og skarver nærmest kun bliver nævnt i forbifarten.

I februar 2016 udbrød der brand hos Dan Gødning i Fredericia, med det resultat, at minimum 2700 tons kvælstof flød ud i Lillebælt og blev ført mod syd.

Miljøstyrelsen har ikke kunnet måle sig frem til markante konsekvenser for havmiljøet i forbindelse med udslippet, men vi fiskere kunne jo hurtigt konstatere, at det havde store konsekvenser - fiskene forsvandt simpelthen fra området.

Marinbiolog Jens Würgler Hansen, Institut for Bioscience på Aarhus Universitet konkluderer da også i en rapport fra 2018, at de 2700 tons kvælstof svarer til fem procent af den årlige landbaserede danske udledning af kvælstof!

I samme rapport skriver forskeren fra Aarhus Universitet også om det omfattende iltsvind i bæltområdet i 2016.

" … det er sandsynligt, at det store tab af kvælstof i forbindelse med ulykken i Fredericia i starten af februar også har spillet en rolle. Det sidste underbygges af, at iltsvindet i 2016 var endnu mere markant end de foregående år i de sædvanligvis sårbare områder i det nordlige Bælthav og især i det sydlige Lillebælt, dvs. i de områder som må formodes at have været mest påvirket af ulykken i Fredericia."

Det viser sig jo også nu, at iltsvindet har bredt sig så langt sydpå som ned til Als. Så det er altså ikke kun Fredericia, Middelfart og Kolding, der er ramt af iltsvind.

Biolog hos Sønderborg Kommune, Bo kruse siger til Jydske Vestkysten, at de oplever omfattende iltsvind rundt om Als, og at det ikke er moderat, men kraftig iltsvind.

I årevis har danske erhvervsfiskere råbt vagt i gevær i forhold til sæler og skarver. På landsplan og på årsplan æder skarverne tonsvis af fiskeyngel, mens sælerne er en plage for de danske garn- og rusefiskere. Skarver og sæler æder på årsbasis mere, end de danske erhvervsfiskere lander i de indre danske farvande!

Den store sælplage er ikke kun et problem for de bornholmske fiskere. Sælerne har spredt sig til stort set resten af de indre danske farvande og truer fiskeriet. De æder fisken, de ødelægger fiskernes redskaber, når de forsøger at komme til fisken i garn og ruser, og de spreder parasitter til fiskene.

Den nye miljøminister, Lea Wermelin (S), har i et indslag på TV2 Bornholm sagt, at der skal kigges på, hvad man kan gøre i forhold til sælernes hærgen. Vi håber, at det ikke bliver ved snakken, men at der nu rent faktisk bliver taget hånd om problemet med det stigende antal sæler i danske farvande.

Derfor er det da også positivt, at fiskeriminister Mogens Jensen har bebudet et møde med de bornholmske fiskere i slutningen af september.

Danmarks Fiskeriforening og erhvervsfiskerne har - på samme måde som lyst- og fritidsfiskerne, turbådssejlerne og turismen i området - også mærket, at fisken er forsvundet fra Lillebælt. Og vi tager med kyshånd imod alle, der har et ønske om, at der skal gøres noget, så vi igen kan få flere fisk tilbage i bæltområdet til gavn for alle.

Vi indgår gerne i dialog med andre, der har interesser i Lillebælt, men vi skal netop arbejde sammen om problemet og lade være med at skyde på hinanden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce