Annonce
Vejen

Den store folkefest er aflyst, men selve DGI-stafetten gennemføres

Konsulent i DGI Anna Mortensen, Glejbjerg, har gennem tre år planlagt Genforeningsstafetten, og hun er ærgerlige over, at det nu har været nødvendigt at sløjfe den folkelige del af arrangementet. Foto: Steen Rasmussen
Annonce

VEJEN: For et år siden måtte DGI Sønderjylland og Styregruppen bag Stafet 2020 på grund af regeringens coronanedlukning udskyde Stafet 2020 et år frem til maj-juni 2021, men DGI gjorde regning uden vært.

Den fortsatte uvished om restriktionerne får nu DGI efter samråd med de 25 deltagende foreninger i hele landsdelen til at aflyse den folkelige del af Stafetten, bl.a. den planlagte folkefest i Skibelund Krat syd for Askov ved modtagelsen af stafetten. Derimod gennemføres selve stafetløbet.

- Planen har hele tiden været, at der deltager 20 løbere udvalgt af foreningerne på de enkelte etaper, og vi tror, at forsamlingsforbuddet er ændret til den tid, så det kan lade sig gøre, men ellers bliver det med 10 eller 5 løbere, hvis det er sådan, reglerne er til den tid.

-Men det bliver så uden alle de arrangementer, som var planlagt i de forskellige kommuner, oplyser konsulent i DGI, Anna Mortensen, Glejbjerg.

Hun har gennem tre år arbejdet med Stafetten, og er ærgerlig over, at den ikke kan gennemføres som planlagt.

- Tilbagemeldingerne fra foreningerne - i Vejen kommune er det løbeklubberne i Brørup, Rødding og Vejen og Vejen Atletikklub - er, at de ikke kan se sig selv i at fortsætte en planlægning, når de ikke ved, om stafetten kan gennemføres.

- Gassen er gået af ballonen. Desværre.


Gassen er gået af ballonen. Desværre.

Anna Mortensen


Selve stafetløbet gennemføres altså med stop i Hygum og Skibelund den 29. og 30. maj, men i stedet for folkefesten opfordres interesserede til selv at løbe en tur med udgangspunkt fra deres eget hjem.

- I samarbejde med de 25 foreningsarrangører har vi besluttet at ændre kurs og fortsætte med Den Digitale Stafet 2020, hvor vi forhåbentlig får ligeså mange, hvis ikke endnu flere, mennesker ud at gå eller løbe en tur fra deres egen hoveddør. Så kan hele Danmark jo pludselig blive en del af genforeningsjubilæet nu, hvor vi ikke begrænser os af fysiske events, fortæller Danni Callesen, DGI-konsulent for løb og gang.

Annonce

Stafetrute på 468 km

- Vi håber meget, at der åbnes op for, at små grupper kan løbe sammen, så vi kan få stafettens depeche rundt langs den gamle grænse. Vi kan nemt organisere det til at foregå i foreningernes små corona-bobler, og her kan vi meget nemmere justere hurtigt fremfor de store events, som naturligt kræver noget længere planlægningstid, siger Danni Callesen.

Stafetruten løbes af de 25 foreningsarrangørers medlemmer, og med sig har de en historisk depeche, som skal opsamle historisk dokumentation på sin vej rundt i grænselandet.

- Vi vil fortsat bibeholde det historiske element i Stafet 2020. Vi lovede os selv, da vi startede for snart tre år siden, at bevægelsen skulle understøttes af historisk formidling. Derfor transporteres der også en historisk planche-udstilling med stafetløbet rundt, hvor lokale borgere kan dykke ned i Genforeningens tidslinje og den sønderjyske idrætshistorie.

- Stafettens depeche afleverer vi den 6. juni til udstilling på Folkehjem i Aabenraa med et påbud om, at indholdet først må åbnes om 100 år, altså i 200-året for Genforeningen, fortæller Holger Jacobsen, frivillig bag projektet.

Digital Stafet i maj-juni

Den Digitale Stafet 2021 holdes fra den 9. maj til den 6. juni og koster 50 kr. at deltage i. Alle kan deltage og være med fra deres egen hoveddør. Søndag den 9. maj sættes stafetten i gang i Aabenraa, og 468 km senere kommer den tilbage til Aabenraa den 6. juni.

Læs mere på www.dgi.dk/stafet2020

Anna Mortensen, Glejbjerg. Foto: Steen Rasmussen
Anna Mortensen, Glejbjerg. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Flemming har rekorden for covid-patienter: 167 dage på intensiv

Sydjylland For abonnenter

93-årige Bent fik med besvær første corona-vaccination: Nu føler han sig tvunget til at skyde sidste stik til hjørne

Esbjerg

Direktør og bestyrelsesformand skal stå skoleret: Sydvestjyske Museer beder kommunen om hjælp efter millionunderskud på populært museum

Annonce