Annonce
Esbjerg

Tre af Danmarks bedst drevne virksomheder ligger i Esbjerg Kommune

Disse tre topchefer Mads Kirkegaard, Polytech, Claus Omann, MacArtney og Søren Nørgaard Thomsen, Blue Water Shipping, kan alle være stolte af, at deres virksomheder af en uvildig ekspert-jury netop er blevet kåret blandt landets ti bedst drevne virksomheder.
Blue Water Shipping, MacArtney og Polytech er af en uvildig ekspert-jury i regi af rådgivnings- og revisionsvirksomheden Deloitte blevet kåret til at være blandt landets ti bedst drevne virksomheder. Det er ikke mindst et kæmpe skulderklap til de tre virksomheders topchefer, siger Jørn Jepsen, partner i Deloitte.

Esbjerg: Ti virksomheder i Danmark er exceptionelt dygtige til at føre en solid strategi ud i livet og tilpasse sig, så de kommer stærkt gennem kriser. Virksomhederne er kort fortalt særdeles veldrevne, og ikke færre end tre af dem har hovedadresse i Esbjerg Kommune.

Der er tale om Blue Water Shipping på havnen, MacArtney i Hjerting og Polytech i Bramming, som af rådgivnings- og revisionsvirksomheden Deloitte på baggrund af en omfattende votering er blevet fremhævet som nogle af landets bedst drevne virksomheder i konkurrencen ”Best Managed Companies 2020”.

- Vi hylder den dedikation og de evner, der skal til for at drive en virksomhed i verdensklasse. Vinderne af prisen udviser en varig vilje til transformation. De er innovative, agile og dygtige til at navigere gennem forskellige risici, fortæller partner i Deloitte Bjørn Winkler Jakobsen i en pressemeddelelse.

En uafhængig og kompetent jury har vurderet virksomhederne.

- Vinderne er kendetegnet ved at have særdeles stærke, handlekraftige ledelser. De formulerer deres strategi klart og tydeligt og viser, at der bliver eksekveret på den, oplyser jurymedlem Christian Bamberger Bro, partner i kapitalfonden Axcel i samme meddelelse.

Annonce

De ti virksomheder

Blue Water Shipping, transport- og logistikvirksomhed

PolyTech, leverandør til vindindustrien

Macartney, undervandsteknologi

Knauf, totalleverandør til byggebranchen

RGS Nordic, genanvendelsesvirksomhed

HusCompagniet, byggefirma

Pankas, entreprenørvirksomhed

Sport24, sportsudstyrsvirksomhed

Beirholm Group, tekstilvirksomhed

V. Guldmann, loftliftvirksomhed

Gode forbilleder

Jørn Jepsen, partner i Deloitte og leder af afdelingen på Dokken i Esbjerg, har været en af arkitekterne bag konkurrencen.

Kravene for at deltage er, at virksomheden har en omsætning på over 370 millioner kroner, flere end 50 fuldtidsansatte, hovedkontor i Danmark og er ældre end fem år. Virksomhederne bliver vurderet på deres evner inden for fire parametre: Strategi, innovation, kultur & ledelse samt økonomi.

- Vi er naturligvis megastolte af, at tre ud af ti af disse virksomheder er fra vores område. Vi vil gerne hjælpe virksomhederne med at blive endnu mere digitaliserede og globale. For det er afgørende, hvis virksomhederne gerne vil tage skridtet videre og vokse sig endnu større. I Sverige og Norge er de bedre, end vi er i Danmark, men Blue Water, MacArtney og Polytech er eksempler på virksomheder, der har gjort det, siger Jørn Jepsen.

De gør borgmesteren stolt

Han lægger heller ikke skjul på, at prisen ikke mindst er et velfortjent skulderklap til topcheferne i de tre virksomheder – Søren Nørgaard Thomsen, Blue Water, Claus Omann, MacArtney og Mads Kirkegaard, Polytech – og de øvrige ledelsesniveauer i virksomhederne.

- Her drejer det sig udelukkende om ledelse og ikke KPI’er (Key Performance Indicator, red). Disse chefer har været med til at skabe en kultur og lave en strategi, hvor de ansatte ved, hvor man vil hen. De er ikke diktatoriske, men inkluderende og de rummer såvel de unge, gamle og internationale, fastslår han.

At op imod en tredjedel af landets ti bedst drevne virksomheder er fra Esbjerg Kommune har heller ikke forbigået en stolt borgmester Jesper Frost Rasmussens (V) opmærksomhed:

- Jeg har besøgt de tre virksomheder, som alle er forskellige virksomheder, der med hver sin egen særlige kultur bidrager stort til lokalsamfundet. Det er forrygende flot gået af dem, lyder det fra borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce