Annonce
Vejen

Årets virksomhedspris skal uddeles: Tre kandidater i spil

Rødding Friskole er sammen med Blomsterengen i Holsted og Østerbyskolen i Vejen nomineret til årets mangfoldighedspris.
Udvalget for arbejdsmarked og integration uddeler ny virksomhedspris til en offentlig arbejdsplads. De tre nominerede er Blomsterengen i Holsted, Østerbyskolen i Vejen samt Rødding Friskole.

Vejen Kommune: I fredags fik Netto i Brørup overrakt årets virksomhedspris for at have gjort en ekstra indsats for at fremme mangfoldighed og rummelighed på arbejdspladsen.

Udvalget for arbejdsmarked og integration har som noget nyt i år besluttet, at også en offentlig arbejdsplads skal belønnes. Prisen går til en offentlig arbejdsplads, der i samarbejde med Jobcentret har gjort en særlig indsats for at få borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Annonce

Mange offentlige arbejdspladser gør en stor indsats for ledige, der har brug for en særlig indsats for at blive en del af arbejdsmarkedet.

Frank Schmidt-Hansen, formand for Udvalget for arbejdsmarked og integration

Ti indstillinger

Vejen Kommune har modtaget i alt 10 indstillinger af offentlige arbejdspladser. En komité har valgt at nominere nedenstående tre arbejdspladser til prisen:

Det er Blomsterengen, Holsted, Østerbyskolen, Vejen, og Rødding Friskole.

- Mange offentlige arbejdspladser gør en stor indsats for ledige, der har brug for en særlig indsats for at blive en del af arbejdsmarkedet. Arbejdspladserne yder hver dag en stor indsats for at løse deres kerneopgave til gavn for hele kommunen. Samtidig viser de stor ansvarlighed ved at være med til at bane vejen for ledige, der har brug for et ekstra rygstød for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Den indsats vil vi gerne anerkende, siger Frank Schmidt-Hansen, formand for udvalget for arbejdsmarked og integration i en pressemeddelelse.

Om de nominerede hedder det i indstillingerne:

Blomsterengen: Der udvises stor rummelighed overfor de borgere, der kommer i forløb. Der er plads til at tage de nødvendige hensyn og en vedholdende indsats for at få forløbene til at lykkes. Borgerne inddrages i opgaveløsningen på mange forskellige områder. Arbejdspladsen har fokus på at støtte den enkelte i, hvordan vedkommende kan hjælpe sig selv videre.

Østerbyskolen: Skolen rummer en bred gruppe af ledige med mange forskellige udfordringer. Skolen sætter en ære i at bidrage til at udvikle kompetencer både fagligt og personligt hos den enkelte. Skolen gør en stor indsats for at inddrage de ledige i et arbejdsfællesskab og skabe arbejdsglæde og lyst til at komme på arbejde via dialog og fleksibilitet. Skolen ser forskellighed som en styrke, og der ses en ære i at løfte i flok og udnytte hinandens forskellighed.

Rødding Friskole: Skolen viser stor rummelighed overfor borgere, der har det svært. Skolen er meget engageret og arbejder på at få de ledige løftet til et sted, hvor den enkelte får en god oplevelse af at være på arbejdsmarkedet. Skolen har arbejdet tæt sammen med Jobcentret i en lang årrække.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce