Annonce
Danmark

Tre børn forsvundet fra skole i Randers: Nu er de fundet igen

Østjyllands Politi opsatte kort efter middag polititape rundt om indgangen til Oust Mølleskolen i udkanten af Randers. Foto: Annelene Petersen
De tre børn blev fundet hos et af børnenes familiemedlemmer.

Randers: Mandag formiddag mellem 8.30 og 8.45 forsvandt tre børn fra Oust Mølleskolen i Randers.

To drenge på 6 og 8 år og en pige på 11 år. Østjyllands Politi sendte en efterlysning af børnene ud klokken 11.30. Kort før klokken 14.00 informerede politiet om, at alle tre var fundet i god behold hos det ene barns familiemedlem.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om de forsvundne børn omkring klokken 10.30. På det tidspunkt gik en større efterforskning efter de tre børn i gang med hundepatruljer, ligesom politiet har sendte signalementet af børnene rundt til egne patruljevogne og til bus- og taxaselskaber. Ingen af børnene har familiemæssige forhold til hinanden.

Kort efter middag blev der opsat polititape ved indgangen til Oust Mølleskolen for at give politiet arbejdsro. På daværende tidspunkt befandt der sig fire politibiler samt en indsatsleder fra Beredskab og Sikkerhed på stedet.

Annonce

Frivillige strømmede til

Området omkring skolen blev hurtigt præget af de mange frivillige, der gik, cyklede og kørte rundt i bil for at lede efter de tre børn. Politiet bad dem på daværende tidspunkt om at trække sig lidt længere væk fra skolens område i deres eftersøgning, så de ikke ødelagde færten for de tilstedeværende politihunde.

Omkring klokken 13.30 kunne skolechef, Jesper Kousholt fortælle:

- Jeg har lige rejst mig fra et møde med indsatslederne på stedet, og det er meget vigtigt, at folk bliver på vejene og i deres biler og ikke søger til fods, fortæller skolechef i Randers Kommune, Jesper Kousholt.

- Samtidig er vi selvfølgelig mega taknemmelige for alle dem, som hjælper med at lede.

Tydede fra starten ikke på en forbrydelse

Skolechefen kunne på daværende tidspunkt fortælle, at børnene sidst var blevet set mellem 8.30 og 8.45 på skolen. Da personalet opdagede, at børnene manglede, ledte de efter dem i en times tid. Den eftersøgning var resultatløs, og personalet kontaktede derfor straks politiet. Ifølge Østjyllands Politi tydede alt allerede på det tidspunkt på, at børnene af egen fri vilje var gået fra stedet, og politiet mistænkte ikke, at der var sket noget kriminelt. Men da eftersøgningen af de tre børn foreløbig ikke umiddelbart gav noget resultat, efterlyste Østjyllands Politi børnene offentligt med billede og navn.

Af hensyn til børnene og deres familie og på politiets opfordring er billeder, navne og signalementer fjernet på artiklen, efter børnene blev fundet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce