Annonce
Udland

97-årig deler Nobelpris i kemi for opladelige batterier

Naina Helen Jama/Ritzau Scanpix
Tre forskere hyldes for litium-ion-batterier, som anvendes i mobiltelefoner, bærbare computere og elbiler.

Nobelprisen i kemi 2019 tildeles forskerne John B. Goodenough, M. Stanley Whittingham og Akira Yoshino for opfindelse og udvikling af opladelige litium-ion-batterier.

Det svenske videnskabsakademi offentliggjorde navnene på de tre vindere onsdag.

– Litium-ion-batterier har revolutioneret vores liv og anvendes i alt fra mobiltelefoner over bærbare computere til elbiler. Gennem deres arbejde har de skabt grundlag for et trådløst samfund, som ikke er afhængigt af fossile brændstoffer, hedder det i begrundelsen fra Videnskabsakademiet.

John B. Goodenough, der er amerikaner, er 97 år, og han er den ældste, som har modtaget en Nobelpris.

M. Stanley Whittingham er brite, og Akira Yoshino er japaner.

Den 77-årige Whittingham siger, at han håber, at det vil lykkes andre at bygge videre på hans og forskerkollegernes resultater og skabe forudsætninger for en mere bæredygtig verden.

- Der bliver behov for stadig mere fornyelsesegnet energi, og vi bliver stadig bedre til at lave det.

Han siger, at han ser frem til at komme til Stockholm i december for at få overrakt prisen.

Akira Yoshino er 71 år.

Den samlede pris, som de får overrakt af kong Carl Gustaf, er på ni millioner svenske kroner, der altså deles i tre.

Kemiprisen er tildelt 181 personer gennem årene. Fem af disse har været kvinder.

Whittingham udviklede det første fungerende litiumbatteri begyndelsen af 1970'erne.

Goodenough fordoblede batteriets potentiale i det efterfølgende årti.

Yoshino eliminerede ren litium fra batteriet, hvorved han gjorde det langt mere sikkert at anvende.

De internationale Nobelpriser for bemærkelsesværdige resultater i forskning i naturvidenskab, i litteratur og fred blev oprettet af industrifyrsten Alfred Nobel, som døde i 1896.

Priserne er blevet uddelt siden 1901. Priserne for medicin og fysik blev uddelt tidligere på ugen. Litteraturprisen, fredsprisen og økonomiprisen bliver uddelt i de kommende dage.

/ritzau/TT

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce