Annonce
Indland

Overblik over Delta-smittede fra EM-kamp kan tage uger

Det danske fodboldlandshold har i denne måned spillet tre kampe i København. Senest mandag aften mod Rusland, hvor danskerne med en 4-1-sejr spillede sig videre til ottendedelsfinalen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at smittede med Delta-variant er blevet smittet under EM i Parken.

Det vil formentlig tage uger, før Styrelsen for Patientsikkerhed har et overblik over, hvordan og hvor meget Delta-varianten har spredt sig efter det danske fodboldlandsholds EM-kamp mod Belgien i København.

Det siger styrelsens direktør, Anette Lykke Petri.

Tre tilskuere er per torsdag middag konstateret smittet med den særligt smitsomme variant. Fodboldkampen blev spillet den 17. juni, og personerne fik symptomer på coronavirus efter tre til fire dage.

Annonce

Ifølge styrelsen er de tre personer blevet smittet uafhængigt af hinanden. De smittede kender således ikke hinanden, og de har under kampen siddet i tre forskellige afsnit af stadion.

Anette Lykke Petri siger, at de højst sandsynligt er blevet smittet af en eller flere personer, og at det er sket under kampen.

- Det mest realistiske er nok, at de er blevet smittet. Ikke mens de har siddet og set kampen, men måske mens de har stået tæt i en kø til toilettet eller drikkevarer eller på vej ind og ud af Parken, siger hun.

Er de tre personer blevet smittet under kampen, har de imidlertid ikke kunnet give smitten videre samme dag. For det tager typisk mellem to og ti dage, før man kan smitte andre, og man smitter mest, når man får symptomer, siger direktøren.

Eftersom kilden til smitten stadig er ukendt, er der dog potentielt flere, som kan være blevet smittet af de samme i Parken.

- Delta-varianten - også tidligere kaldet den indiske variant - er cirka 50 procent mere smitsom end Alpha-varianten, også tidligere kaldet den britiske variant.

- Det er klart, at hvis så mange mennesker har været meget, meget tæt samlet, og man har en mere smitsom variant blandt sig, er der i hvert fald et potentiale til, at flere er smittet, siger Anette Lykke Petri.

Ifølge direktøren er de tre smittedes såkaldt nære kontakter samt kontakternes nære kontakter sendt i isolation og anbefales at blive PCR-testet.

Derudover er fodboldtilskuerne, der så kampen fra C-tribunens sektioner 1-7, også blevet opfordret til test. Men de skal ikke i isolation, siger direktøren.

Spørgsmål: Har I nogen idé om, hvor meget smitten potentielt kan have spredt sig, når nu der er tale om en eller flere smittekilder?

- Nej, det er det, vi er i gang med at afsøge på nuværende tidspunkt, og det er derfor, vi har opfordret de øvrige tilskuere, der har siddet på de pågældende afsnit, til at lade sig PCR-teste, siger Anette Lykke Petri.

- Det er kun tiden, der vil vise det, og så håber vi bare, at så mange som muligt vil lade sig teste, tilføjer hun.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Esbjerg

Vanvittig kørsel: 83 snuppet i fartkontrol - højeste hastighed målt til 144 km/t på landevej

Kolding

Efter kritik af miljøberegninger: EL kræver fuldt stop for Marina City

Navne For abonnenter

Engang var hun millionøse med Strandvejsvilla og eget fly: Så døde ægtefællen, fabrikken gik konkurs og Lillian røg på bistand

Esbjerg

Fare for kvælning for børn: Jelly-produkter solgt i Aarhus og Esbjerg kaldes tilbage

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Politiet efterlyser: 70-årig dement kvinde gået fra sin bopæl

Sport

Chris Ankers enke: - Jeg kan slet ikke rumme tanken om, at jeg ikke skal kysse min mand igen

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Varde For abonnenter

Line Berner: Derfor var jeg alligevel nødt til at trække mig som Venstre-kandidat

Kolding

Ny tvivl om Marina City: Miljøstyrelsens havmiljø-rådgiver dumper grundlaget for Koldings ansøgning om klapning ved Trelde Næs

Annonce