Annonce
Udland

Tre forskere deler nobelpris i fysik om universets udvikling

Tt News Agency/Reuters
Canadisk-amerikaner får pris for kosmosteori, mens to schweizere deler for opdagelsen af planet.

Nobelprisen i fysik går tirsdag til den canadisk-amerikanske forsker James Peebles samt Michel Mayor og Didier Queloz, der begge er fra Schweiz.

De modtager prisen for bidrag til forståelse af universets udvikling og Jordens plads i universet.

Det oplyser Svenska Vetenskabsakademien.

Peebles modtager den ene halvdel af prisen for "den teoretiske opdagelse inden for fysisk kosmologi".

Den anden halvdel går til de schweiziske forskere Mayor og Queloz for "opdagelsen af en exoplanet i kredsløb om en stjerne af soltypen".

- Dette års prismodtagere har bidraget til at besvare fundamentale spørgsmål om eksistensen, lyder det fra Svenska Vetenskabsakademien.

- Dette års modtagere har transformeret vores idéer om kosmos.

- Mens James Peebles' teoretiske opdagelser har bidraget til vores forståelse af, hvordan universet udviklede sig efter Big Bang, så har Michel Mayor og Didier Queloz udforsket vores kosmiske nabolag i jagten på ukendte planeter.

Big Bang skete for 14 milliarder år siden.

En af årets prismodtagere, James Peebles, var med på telefon på pressemødet i Svenska Vetenskapsakademien, hvor han svarede på spørgsmål fra de medier, der var til stede.

Som svar på om Peebles tror, at der kan findes liv på andre planeter, siger han, at han kun kan gisne om det, men at der formodentlig findes planeter, hvor der kan være liv.

- Men om det ligner livet på Jorden, er ikke til at vide, siger Peebles ifølge TT.

Den samlede nobelpris er på ni millioner svenske kroner, der altså deles i to.

James Peebles har siden 1960'erne udarbejdet de teoretiske rammer, som i dag er basis for vores forestillinger om universet. Han er tilknyttet universitetet Princeton i USA.

Michel Mayor og Didier Queloz kunne i 1995 berette, at de som de første havde fundet en planet uden for vores solsystem.

Det var en såkaldt exoplanet midt i vores galakse - Mælkevejen. Planeten "51 Pegasi b" var en gasfyldt bold på størrelse med den største planet i vores solsystem, Jupiter.

Siden er der fundet over 4000 exoplaneter.

Mayor er tilknyttet universitetet i Geneve. Queloz har også sin gang på universitetet i Geneve, men også på universitetet Cambridge i England.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce