Annonce
Udland

Tre franske IS-krigere er dømt til døden i Irak

Thaier Al-Sudani/Reuters
I Irak er myndighederne i fuld gang med at retsforfølge en lang række tilfangetagne hellige krigere.

En irakisk domstol har søndag dømt tre franskmænd til døden, efter at de blev kendt skyldige i at tilslutte sig den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Det oplyser en unavngiven embedsmand fra domstolen.

De tre blev fanget i Syrien af USA-støttede styrket. De er de første franske IS-krigere der modtager en dødsstraf i Irak.

De tre franske statsborgere - Kevin Gonot, Leonard Lopez og Salim Machou - har 30 dage til at anke afgørelsen.

Tusindvis af jihadister er de seneste måneder kommet i Iraks varetægt fra nabolandet Syrien. Her blev de nedkæmpet af Syriens Demokratiske Styrker, der har været støttet af USA i kampen mod den militante gruppe.

Irakiske domstole har iværksat retssager mod hundredvis af udenlandske krigere. Mange af dem står til livstid i fængsel eller dødsstraf.

De tre, der søndag er blevet dømt, var blandt 12 franskmænd, der i februar blev fanget i Syrien og overført til de irakiske myndigheder.

Menneskerettighedsorganisationer - heriblandt Human Rights Watch - har kritiseret Iraks retssager mod formodede terrorister. De mener, at sagerne ofte beror på indicier eller tilståelser, der er givet som følge af tortur.

Irak er et af de fem lande i verden, der henretter flest personer. Det viser en rapport fra april fra Amnesty International.

Analytikere advarer desuden om, at fængsler i Irak har fungeret som "skoler" for fremtidige jihadister. Heriblandt lederen af IS, Abu Bakr al-Baghdadi.

Den irakiske regering har ikke oplyst officielle tal om, hvor mange hellige krigere der sidder i landets fængsler. Uafhængige estimater peger dog på helt op mod 20.000 fanger med IS-forbindelser.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce