Annonce
Sydjylland

Tre kendetegn ved karpefiskeri

Et "falsk" swim. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

I Danmark skønnes der at være mellem 500 og 1000 karpefeberramte karpefiskere, men ingen ved det præcist. Interessegrupper på Facebook tæller dog cirka 2200 medlemmer.

Annonce

Tålmodighed

Karpefiskeri kræver stor tålmodighed, derfor sættes der stor pris på den eletroniske hjælp. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Karpefiskeri kræver tålmodighed. Det er de absolut færreste karper, der bliver fanget lige efter snøren er kastet. Karpefiskeri foregår oftest med overnatning i en bivy (telt) ved en sø.

Når karpefiskere taler sammen, bruger de oftest engelske vendinger. Man siger ikke: "Sikke en god plads du har fået ved den sø". Nej, man siger: "Sikke et godt swim (med kun et m) du har fået ved den sø".

Grej er mere end stænger

Kengis på fire uger var med sine forældre, Lara og Ed Skillz, på karpegrejsmesse. Naturligvis i en matchende barnevogn. Den lille dreng sov fra virakken, mens hans mor snakkede med en anden karpefisker. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Karpefiskeri har sit afsæt i England, og udviklingen tog for alvor fart i slutningen af 80'erne. Den engelske "hær" af berømte karpefiskere tæller en lang række legender, som har skrevet bøger, skudt film og udviklet grej i deres egne navne, heriblandt Kevin Nash, Rod Hutchinson, Kevin Maddocks, Steve Neville samt makkerparret Del & Kim, der står bag Delkim, som er navnet på elektroniske bidmeldere.

Blandt karpefiskere hedder det sig, at hollænderne var nogle af de første, der for alvor blev ramt af den engelske karpefeber, også her er karpeindustrien i fuldt flor. Lara Skillz og hendes mand Ed Skillz, der er kendt som "urbanangler", har kreeret et firma, som hjælper karpefiskere over hele verden med at profilere sig på de sociale medier, lige som de kreerer marketingmateriale for flere europæiske karpegrejsproducenter- og forhandlere. For Ed og Lara, der er forældre til seks børn, er karpefiskeriet en indiskutabel del af familielivet, derfor oplevede fire uger gamle Kengis sin første Carp Zwolle.

I JydskeVestkystens udgivelsesområde er der en butik i Kolding, Baitshop DK. Den har endnu begrænsede åbningstider, som kan findes på butikkens Facebookside.

"No Kill"

Fisken "Blondie" fangede Rachid i sommeren 2018. Den vejede 11 kilo. Drømmen er at møde Blondie en gang om året i de kommende år, som en af Rachids helte, den engelske karpefisker Terry Hearns, som har fulgt karperne Bertil og Marie i flere år. Foto: Rachid Bensrati

Rigtige karpefiskere spiser ikke deres fangster. En karpe fanges, måles, vejes, fotograferes, "muttes" og sættes ud i vandet igen. Det kaldes "Catch & Release". Når karpen trækkes op på land, holdes den på en blød specialkonstrueret måtte eller vugge. Karpefiskere har nemlig stor respekt for fiskene, der findes i flere forskellige varianter og kan veje helt op til 50 kilo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce