Annonce
jv.dk

Tre kvinder blev forulempet på åben gade i Flensborg

I to tilfælde blev ofrene truet med knive. Genrefoto: Martin Ravn.

FLENSBORG: Mandag starter retssagen mod en 31-årig mand, der er tiltalt for sexovergreb, røveri og trusler forskellige steder i Flensborg.

Tre kvinder blev ifølge tiltalen forulempet af manden i perioden fra den 17. januar til 6. februar i år.

Politiet mener, den 31-årige bevæbnet med to knive den 17. januar truede en 22-årige kvinde til at udlevere 50 euro på åben gade i Flensborg.

Den 22. januar blev en 29-årig kvinde passet op et andet sted i Flensborg, hvor den 31-årige ifølge anklagemyndigheden holdt en lighter mod kvindens hår og truede med at tænde ild i det. Kvinden slap dog uskadt fri.

Endelig blev en 49-årig kvinde truet med en kniv den 6. februar i det centrale Flensborg. Gerningsmanden forlangte, at kvinden skulle blotte sin overkrop. Senere blev hun begramset på brystet.

Også i dette tilfælde slap kvinden bort.

Den 31-årige har siddet varetægtsfængslet siden 27. Februar.

/SHZ

Annonce
Annonce