Annonce
Erhverv

Tre løsninger på vores elproblem

Man kan angribe udfordringen med at oplade elbiler på tre forskellige måder, mener Dansk Energi. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk Energi har tre bud på, hvordan Danmark kan gribe problemerne med vores elnet an.

Annonce

1 Business as usual

Folketinget forholder sig passivt og lader elselskaberne fastholde det nuværende investeringsniveau. Det svarer til 29 milliarder kroner frem mod 2030. Da vil eldistributionsnettet ikke kunne levere det elbehov, danskerne har i dag med samme leveringssikkerhed, og det vil slet ikke understøtte behovet fra én million grønne biler i 2030 - og på længere sigt 3,2 millioner elbiler. Ustabilitet og strømafbrydelser vil ikke længere være et særsyn. Transportens klimaudfordring skal løses af andet end elbiler.

2 Den dyre vej

Folketinget beslutter, at elselskabernes økonomiske rammer skal udvides for at kunne håndtere elbilernes komme. Det vil koste 48 milliarder kroner frem mod 2030, og så vil elnettet forstærkes, så alle bilejere kan lade bilen på samme tidspunkt. Forbrugerne må forvente, at det bliver dyrere at få leveret en kilowatttime.

3 Den smarte vej

Folketinget fastlægger en ambitiøs strategi om, at 85 procent af opladningen af elbiler sker på tidspunkter uden for spidsbelastningen i elnettet. "Den smarte vej" koster 32 milliarder kroner frem mod 2030 og kræver, at man gør det økonomisk attraktivt og nemt for forbrugerne at spille med og være fleksible. Det giver en langt mindre stigning i elnetselskabernes investeringsbehov. Prisen for at få leveret en kilowatttime i 2030 vil formentlig være lavere end i dag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce