Annonce
Tønder

Tre lokale profiler fortsætter i FC Sydvest

Marco Hansen bliver i klubben frem til sommeren 2020. PR-foto
De lokale spillere Kasper Tiedemann, Marco Hansen og Lasse Clausen har alle tre valgt at blive i FC Sydvest.

Tønder: FC Sydvest forlænger med tre lokale spillere.

To af de spillere er Marco Hansen og Lasse Clausen, som kommer fra Tønder SF. De har bidraget til klubben på allerbedste vis, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Marco Hansen beskrives som en erfaren offensiv spiller, der er villig til at tage ansvar. Udover at han scorer adskillige mål, så er han chanceskabende. Han er samtidig en af de spillere, der sætter gode værdier højt, og det smitter af på hans medspillere, lyder det videre.

Lasse Clausen er en ung spiller, der i den forgangne sæson for alvor har bidt sig fast på divisionsholdet. Klubben forklarer, at man næsten fra kamp til kamp har kunnet se, hvordan han har udviklet sig. Han spiller med ro og omtanke og skiller sig af med boldene fornuftigt næsten hver eneste gang. Han er blevet meget vigtig på FCS' midtbane og sætter ligesom Marco Hansen de gode værdier i klubben højt.

Annonce
Lasse Clausen har for alvor bidt sig fast på divisionsholdet. PR-foto

Begejstret sportschef

Den tredje lokale spiller er Kasper Tiedemann, som beskrives som en dygtig målmand, der indgyder respekt hos mod- og medspillere. Han styrer sit forsvar med ro, og modsat mange andre målmænd råber han ikke så meget. Til gengæld lytter man, når han så åbner munden, lyder det i pressemeddelelsen, der også understreger, at Kasper Tiedemann er lige så vigtig uden for banen fordi hans gode humør og imødekommenhed samler spillerne.

Det var en begejstret sportschef Flemming Jordt, der frigav nyheden om at de tre spillere havde forlænget til sommeren 2020.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce