Annonce
Sport

Tre lynmål sænkede Esbjerg Energy

Esbjerg Energy tabte med fem mål i Frederikshavn søndag. Arkivfoto: Chresten Bergh

Energy: Godt ti minutter tog det Frederikshavn White Hawks at afgøre søndagens opgør i isligaen mod Esbjerg Energy. Da der var spillet ti minutter og 21 sekunder scorede hjemmeholdet sit tredje mål, og så var den kamp afgjort. Esbjerg Energy tog timeout straks efter det tredje mål, men kunne ikke gøre andet end at sætte en midlertidig prop i.

Det var også nødvendigt, for på fire minutter havde Frederikshavn scoret tre gange. Målscorerne var Thomas Larsen, Kristian Jensen og Mathias Mølgaard.

Esbjerg Energy undgik at lukke mål ind i resten af første periode samt i anden periode, inden Frederikshavn igen fik banket pucken i mål to gange i tredje periode. De mål stod Evan Jasper og William Boysen for.

Esbjerg Energy kunne dermed drage hjem med en øretæve på 5-0 i bagagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Spareforslag for 20 millioner kroner: Længere pauser, mindre undervisning og dyrere SFO

Annonce