Annonce
Sydjylland

Tre mænd og en kvinde på nye formandsposter i regionen

24-årige Mette Bossen Linnet har netop taget hul på sin anden periode som medlem af regionsrådet.

De sidste fire udvalg i Region Syddanmark har konstitueret sig med tre "gamle" ansigter samt en ny kvinde i spidsen for Digitaliseringsudvalget.

Udvalg: Efter de første fem udvalg i Region Syddanmark konstituerede sig først på ugen, har de sidste fire udvalg nu også konstitueret sig på posterne.

En ny kvinde samt tre "gamle ansigter har sat sig i spidsen for de sidste fire udvalg.

Annonce
Karsten Uno Petersen har siddet i regionsrådet, siden Region Syddanmark blev dannet, og har gennem årene haft mange udvalgsformandsposter.

Digitaliseringsudvalget

Det nye Digitaliseringsudvalg konstituerede sig med Mette Bossen Linnet (V) til formand og Pia Tørving (S) til næstformand i udvalget.

24-årige Mette Bossen Linnet har netop taget hul på sin anden periode som medlem af regionsrådet. Mette Bossen Linnet er desuden nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune, hvor hun bestrider hvervet som 2. viceborgmester, næstformand for Kultur- og fritidsudvalget og er medlem af Børn- og skoleudvalget.

Digitaliseringsudvalgets øvrige medlemmer er Mustapha Itani (V), Carsten Sørensen (DF), Meho Selman (S), Lars Mogensen (EL), Bent Olsen (SF)

Jørn Lehmann Petersen har været medlem af regionsrådet siden valget i 2013, hvor han også overtog formandsskabet i Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer.

Anlægs- og innovationsudvalget

I Anlægs- og innovationsudvalge kan Karsten Uno Petersen (S) genindtage pladsen for bordenden i udvalget, da han blev valgt til formand og Anja Lund (V) til næstformand.

Karsten Uno Petersen har siddet i regionsrådet, siden Region Syddanmark blev dannet, og har gennem årene haft mange udvalgsformandsposter. Udover formandsposten i regionens byggeudvalg har han blandt andet også været formand for udvalget for regional udvikling.

Anlægs- og innovationsudvalgets øvrige medlemmer er Anne-Marie Palm-Johansen (DF), Carsten Sørensen (DF), Henriette Schlesinger (V), Karsten Fogde, (SF), Kurt Jensen (V), Pia Tørving (S), Poul Fremmelev (S).

Poul-Erik Svendsen har været sundhedsudvalgsformand lige siden regionens dannelse i 2007.

Miljøudvalget

Miljøudvalget konstituerede sig med Jørn Lehmann Petersen (S) som formand og Olfert Krog (DF) som næstformand. Bortset fra formanden er alle andre medlemmer af Miljøudvalget nye ansigter.

Jørn Lehmann Petersen har været medlem af regionsrådet siden valget i 2013, hvor han også overtog formandskabet i Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer. Han er tidligere mangeårig borgmester i Broager Kommune (1990-2007) frem til sammenlægningen med Sønderborg Kommune.

De øvrige medlemmer af Miljøudvalget er Preben Friis-Hauge (V), Mads Skau (V), Michael Nielsen (K), Vibeke Syppli Enrum (EL), Bent Olsen (SF).

Sundhedsudvalget

Socialdemokratiets Poul-Erik Svendsen er for fjerde gang udpeget som formand for Sundhedsudvalget, hvor Venstres Kristian Nørgaard bliver næstformand.

Den nyudpegede formand har været sundhedsudvalgsformand lige siden regionens dannelse i 2007. Han blev valgt ind som amtsrådsmedlem i 1994 i det daværende Fyns Amt, og siden fortsatte han som regionsrådspolitiker. Han har også tidligere været byrådsmedlem i den daværende Aarup Kommune.

Udvalgets øvrige medlemmer er Andrea Terp (S), Anne-Marie Palm-Johansen (DF), Henriette Schlesinger (V), Lars Mogensen (EL), Michael Nielsen (K), Mustapha Itani (V), Poul Fremmelev (S), Preben Jensen (V), Villy Søvndal (SF).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce