Annonce
Haderslev

Tre millioner kroner kan skabe nye arbejdspladser på landet

Linolie & Pigment i det gamle mejeri i Øsby har fået 300.000 kroner, og det betyder, at Thor Grabow nu ikke længere skal være nervøs for, at hans virksomhed kan følge med. De nye maskiner har desuden medført, at der er ansat en ny medarbejder. Foto: LAG Haderslev-Tønder
LAG Haderslev-Tønder fortsætter i 2021. Den 18. november er den første ansøgningsfrist på en ny runde med støttemidler til udvikling af landdistrikterne i Haderslev og Tønder kommuner. To virksomheder har haft stor gavn af støttekroner.

Lag Haderslev-Tønder tager hul på 2021 med tre millioner nye støtte-kroner til udvikling i landdistrikterne. Dermed bliver der igen mulighed for at virksomheder og lokalsamfund at søge penge EUs landdistriktsmidler. Første ansøgningsrunde har frist den 18. november i år.

Johanne Ludvigsen, der er formand for LAG Haderslev-Tønder, glæder sig. Efter 2020 skulle EU nemlig have haft en ny fælles landbrugspolitik, den såkaldte CAP, der står for common agricultural policy, og det ville have betydet, at det økonomiske grundlag for den nuværende LAG-ordning stoppede.

- Men vi har netop fået en melding om, at man forventer en overgangsperiode på et måske to år, inden den nye reform træder i kraft fra 1. januar 2023. Det er glædeligt. Det vil nemlig betyde, at den nuværende LAG har et måske to år mere at arbejde i, og så vil der i både 2021 og 2022 være midler til projekter, samtidig med, at der vil være tid til at opbygge en ny LAG, der forhåbentlig kan uddele midler fra 1. januar 2023. siger Johanne Ludvigsen.

Annonce

Den endelige underskrift på overgangsordningen mangler endnu, så der er visse forbehold. Men erhvervsminister Simon Kollerup (S) har meddelt, at der er fundet i alt 93 millioner kroner til LAG’erne til uddeling 2021 på landsplan, og altså tre millioner kroner til LAG Haderslev-Tønder.

Lettere at søge penge

Bestyrelsesformanden glæder sig også over noget andet. Det er nemlig blevet lettere at søge LAG-midler:

- Vi hører alt for tit i bestyrelsen, at det er alt for besværligt at søge LAG-penge, og derfor har man ikke lyst til at søge. Men vi har faktisk den opfattelse, at det er blevet væsentligt nemmere at søge og at få pengene udbetalt de sidste år, lyder det fra Johanne Ludvigsen.

Formanden for bestyrelsen for LAG Haderslev-Tønder, Johanne Ludvigsen, glæder sig over, at der også i 2021 bliver mulighed for at støtte spændende projekter i landdistrikterne i Haderslev og Tønder kommuner med LAG-midler. Foto: LAG Haderslev-Tønder

Og der er blevet udbetalt mange penge til foreninger og virksomheder. Særligt til virksomheder, fordi LAG Haderslev-Tønder i den forløbne periode har haft fokus på udvikling af arbejdspladser i landdistrikterne.

I 2019 var der således tre ansøgningsrunder, hvor der helt eller delvist blev ydet støtte for 2,9 millioner kroner til 14 projekter. Fem rammeprojekter – altså foreninger – fik støtte for 0,5 millioner og ni erhvervsprojekter fik støtte for 2,5 millioner kroner.

I år har der været fire ansøgningsrunder med i alt 33 ansøgninger. 20 blev indstillet helt eller delvist, og der blev uddelt 3,5 millioner kroner. Fire rammeprojekter fik i alt 340.000 kroner og 16 erhvervsprojekter 3,15 millioner kroner.

LAG Haderslev-Tønder

  • LAG står for Lokal Aktions Gruppe og prioriterer EU-midler til støtte til realisering af projekter, der fremmer vækst og etablering af arbejdspladser samt styrker rammevilkårene i landdistrikter.
  • Der forventes næsten Der forventes næsten tre millioner kroner til uddeling i tilsagnsrammen for 2021.
  • Ansøgningsfrister for 2021 er planlagt til 18. november 2020, 8. februar 2021 samt 8. maj og 18. august 2021
  • Yderligere information og ansøgningsmateriale findes på http://www.lag-haderslev-toender.dk/
  • Det er en god ide at kontakte LAG koordinator Solveig Kappel for vejledning før ansøgningen indsendes. Send en mail til Koordinaotr@lag-haderslev-toender.dk eller ring til hende på mobil 2014 8609

- Det er fantastisk, at vi når at støtte 20 projekter i 2020, siger LAG-koordinator, der sidder klar til at hjælpe og vejlede ansøgerne, så love og bekendtgørelser overholdes.

- Og det er som regel det nemmeste at få vejledning, inden man kommer alt for langt med ansøgningen, tilføjer Johanne Ludvigsen, som oplyser, at et tilsang kræver, at forening eller virksomhed ikke laver om på sit projekt uden godkendelse, og at man har alle bilag og er opmærksom på udbudsregler, ellers får man simpelthen ikke pengene.

Annonce

Støtte skaber arbejdspladser

En af de virksomheder, der har fået støtte i Haderslev Kommune og dermed har fået midler til at skabe udvikling, omsætning og nye arbejdspladser er Linolie & Pigment i det gamle mejeri i Øsby på Haderslev Næs. Virksomheden fremstiller farvepasta, som på fabrikken viderearbejdes til linoliemaling, træolier og vægmalingen. Visionen er at producere et bæredygtigt produkt af høj kvalitet og fri for unødvendig kemi. Efter en ansøgningsrunde til projekt ”Effektivisering af linoliemalingsfabrik med indkøb af press-out, dissolver og tappeanlæg” fik Linolie & Pigment 300.000 kroner.

- Det har været en kæmpe hjælp. Jeg vidste, at der var et stort potentiale for mersalg, men jeg turde faktisk ikke markedsføre mine produkter, fordi jeg var bange for at drukne i ordrer, som jeg ikke havde kapacitet til at levere. Med investeringen i de nye maskiner har jeg kunnet udvide med den nødvendige kapacitet, og jeg har allerede ansat en ny medarbejder, siger ejer Thor Grabow.


Jeg vidste, at der var et stort potentiale for mersalg, men jeg turde faktisk ikke markedsføre mine produkter, fordi jeg var bange for at drukne i ordrer, som jeg ikke havde kapacitet til at levere.

Thor Grabow, indehaver Linolie & Pigment


I Tønder Kommune har Zebotek A/S i Øster Gammelby ved Bredebro fået støtte på 400.000 kroner til at etablere udsugning og et varmeanlæg i produktionshallen samt til indkøb af en fræsemaskine. Støtten omfatter også hjælp til at blive ISO 9001-certificeret for blandt andet at kunne udvide virksomhedens kundegrundlag. Zebotek er en nyetableret virksomhed, der udfører opgaver indenfor kombineret dreje- og fræsearbejde, cad/cam-bearbejdet og såkaldt fem-akset bearbejdning, og hjælpen har haft stor betydning:

Tommy Zeeberg Sørensen, der er medstifter af Zebotek A/S i Øster Gammelby ved Bredebro, glæder sig over, at den nye virksomhed takket være LAG-midler har fået støtte til både udsugning og varme. Det anede jeg ikke, siger han. Foto: LAG Haderslev-Tønder

- Vi fik kendskab til LAG-midlerne gennem erhvervsrådet i Tønder og kontaktede LAG-koordinator Solvejg Kappel, der hjalp os med ansøgningen. Vi er jo en helt nystartet virksomhed og var slet ikke klar over, at LAG både kunne yde støtte til investering i nye maskiner til produktionen, indretning af produktionslokaler samt ekstern bistand til iso-certificering. Det har været en stor hjælp og sikret ansættelse af flere nye medarbejdere, siger Tommy Bossen og Tommy Zeberg Sørensen, der står bag Zebotek A/S.

Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Sydjylland For abonnenter

Dyrehospital frygter bølge af aflivninger: Familier købte under corona hunde i vildskab - nu græder granvoksne mænd, når de sender dem retur

Kultur

Et moderne eventyr: De mødte hinanden på nettet - efter få måneder pakkede Michael alle sine ting og flyttede fra USA til Danmark

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce