Annonce
Udland

Tre ministre indgår aftale om danskledet Nato-hovedkvarter

Francois Lenoir/Reuters
Estlands forsvarsminister kalder det en "meget positiv udvikling" for Baltikum, at aftale er underskrevet.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har torsdag formiddag underskrevet en samarbejdsaftale i Nato om et divisionshovedkvarter, som Danmark skal etablere og være med til at lede.

Annonce

Aftalen er vigtig for de baltiske lande, fortæller forsvarsminister Jüri Luik fra Estland, hvor bekymringen over en mulig militær aggression fra Rusland er stor.

- Det er en meget positiv udvikling, som vi er meget glade for, siger Luik til Ritzau umiddelbart efter underskriften på den danske repræsentation i Natos hovedkvarter.

Han peger på, at Nato har manglet en kommandostruktur i regionen.

Den daglige ledelse af divisionshovedkvarteret bliver i Letland. Men en del kommer også til at være placeret i Danmark.

Formålet med divisionshovedkvarteret er afskrækkelse og tilstedeværelse i de baltiske lande Letland og Estland, der begge har grænse til Rusland. Litauen kommer også til at støtte hovedkvarteret med stabsofficerer.

Det er planen, at hovedkvarteret skal etableres over fire faser. Etableringsfasen er allerede i gang. Den blev indledt i 2019, og det er planen, at hovedkvarteret skal være fuldt operativt mellem 2023 og 2025.

Til den tid vil der være omkring 300 soldater tilknyttet. 50 danske soldater skal være i hovedbyen Adazi i Letland. 90 andre skal være i Danmark - Slagelse og Karup.

- Det er et dansk initiativ, og Danmark står for kommandoen og meget af denne divisions struktur. Danmark har den ledende rolle i dette projekt, siger Jüri Luik.

Hovedkvarteret er ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) "væsentligt for tryghed og sikkerhed" i regionen. Hun fremhæver Ruslands aggressive fremfærd i nabolandet Ukraine fra 2014 som et eksempel.

- Vi kan se, at der er en trussel fra Rusland, og den skal vi være meget opmærksomme på.

- Vi så det i Ukraine, hvor det gik utrolig stærkt, og derfor skal vi selvfølgelig holde øjnene på bolden. Det er baggrunden for, at vi hjælper vores baltiske venner med at styrke dette hovedkvarter, siger Bramsen.

Der er foreløbig ingen planer for, at andre Nato-lande skal overtage ledelsen fra Danmark på et senere tidspunkt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce