Annonce
Haderslev

Tre nye danekræ-fund fra Gram Lergrav

Dette ravnenæbsben fra en alkefugl er også godkendt som danekræ.

Unikke fund: To af tre nye danekræ-fund i lergraven betegnes som unikke.

GRAM: Danekræudvalget har anerkendt tre nye fossil-fund fra Gram Lergrav som danekræ - og to af de tre fund betegnes som unikke. De tre danekræ kan nu ses i museets udstilling.

Tidligere var det mest fossile hvalknogler, der blev fundet i lergraven. Men siden Museum Sønderjyllands Naturhistoriske og Palæontologiske afdeling opfordrede sine gæster til at grave efter fossiler i lergraven, er der dukket adskillige videnskabeligt spændende fund op af andre arter - fund, som har kaster nyt lys over det liv, der rørte sig i den nordvestlige del af Sønderjylland for knap 10 millioner år siden. Det gælder også de nye fund.

Det ene er et såkaldt ravnenæbsben fundet af Johanne Rasmussen, Kolind. Et ravnenæbsben er en del af det sæt af knogler, der fæstner vingerne til brystkassen og brystbenet hos fuglene. Ph.d. Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum har undersøgt fundet og konstateret, at knoglen stammer fra en art af alkefugle-familien, og at den giver fingerpeg i retning af nutidens lomvie.

Det andet spændende fund er en næsten komplet, stor øresten af torskefisken kulmule. Fundet blev gjort af en skoleelev, Lærke Amalie Thaysen Overgaard, som deltog i UC Syds naturvidenskabsfestival i Haderslev i 2015. Eleverne fik ved den lejlighed lov til at grave i nogle store klumper endnu ikke undersøgt ler fra lergraven, og helt uventet fandt Lærke Amalie den flot bevarede øresten.

Det tredje nye danekræ er et fremspring på højre side af rygskjoldet på en languster fundet af Mette Hofstedt i 2015. Det er første gang, der er blevet fundet rester af languster i gramleret. Videnskabeligt set er det meget interessant at finde spor efter dette dyr i det 10 millioner år gamle ler. De nulevende langustere findes især i Middelhavet.

Annonce
En skoleelev fandt denne næsten komplette øresten fra en kulmule i lergraven.
En del af rygskjoldet på en languster - danekræ fra Gram Lergrav.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce