Annonce
Mad og drikke

Tre opskrifter: Spis ukrudtet i haven

Opskrifter fra bogen "Spis dit ukrudt" af Anemette Olesen. Fotos: Lana Ohrimenko

Med Anemette Olesens kogebog "Spis dit ukrudt" kan du blive inspireret til at udnytte ukrudtet, når du alligevel fjerner det fra bede eller græsplæne i haven. Selv i november kan man finder vilde, spiselige urter i haven, for eksempel fuglegræs, skvalderkål og kløver. Her er tre opskrifter fra "Spis dit ukrudt":

Annonce

Kartoffelmuffins med fuglegræs

Kartoffelmuffins. Foto: Lana Ohrimenko

Ingredienser:

200 g kartoffelmos

2 æg

2 spsk fløde

1 tsk urtesalt

1 dl hakkede blade og stængler af fuglegræs.

Fremgangsmåde:

Kom alle dele i en skål og rør godt sammen . Fordel massen i smurte muffinsforme og bag dem gyldne ved 200 grader i cirka 12 minutter . Vend dem ud af forme ved servering og server både kold og varm.

Kløverpandekager

Kløverpandekager. Foto: Lana Ohrimenko

Ingredienser:

1 dl kløver, eventuelt både blade og blomst

125 g mel

3 dl mælk

2 æg

½ tsk salt

30 g smør

1 tsk vanille

Fremgangsmåde:

Finhak kløveren. Bland de findelte kløverdele med melet og rør mælken i dejen. Pisk dernæst et æg i dejen og rør godt efter hvert æg. Kom salt og vanille i dejen. Smelt smørret på en pande. Kun en lille klat til hver pandekage. Lad dejen hvile i cirka 20 minutter før den bruges. Tilføj eventuelt dejen 1 dl hvidtøl, hvis den synes for tung og tør. Pandekagerne kan rulles sammen og drysses med kløverblomsterblade.

Skvalderkålspesto

Skvalderkålpesto. Foto: Lana Ohrimenko

Ingredienser:

4 dl friske skvalderkålsblade

2 dl olivenolie eller tidselolie

2 spsk parmesanost

12 grønne oliven

Eventuelt 2 spsk syltede hvidløg

Eventuelt 1 buket basilikum

Fremgangsmåde:

Skvalderkålsblade samt olie finthakkes til en lind pasta på foodprocessor. Der tilsættes parmesan og oliven samt syltede hvidløg. Finhak og smag pestoen til med lidt creme fraiche. Brug pesto i stedet for smør på brødet eller som ingrediens i dressinger og kolde saucer. Skvalderkålsbladene drøjer smagen af basilikum, hvis der tilsættes ligeså meget basilikum som blade af skvalderkål.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce