Annonce
forside

Tre på stribe til Kolding

Fodbold: Kolding B sikrede sig deres tredje sejr i streg, da de fredag vandt 2-0 over det odenseanske hold B1913. Dermed fastholder de en tredjeplads i puljespillet.

Det var et overlegent Koldinghold, der fredag så frem til en hjemmebanekamp mod B1913. Tilbage i efteråret spillede Kolding mod samme modstandere, og her kunne holdet bryste sig af en 4-0 sejr.

Første halvleg var dog langt fra efterårets målfest, og holdet måtte gå til pause på 0-0. Men i anden halvleg lykkedes det Jonas Raunsbæk at bryde måltavlens stilhed, da han i 72. minut scorede til 1-0. Efterfølgende fik modstanderne travlt, og de sendte straks alle mand frem i håbet om en udligning. Men Kolding var ikke færdige, og i 90. minut fik Abdulahi Mohamed Mohamed fod under bolden, og holdet sikrede sig dermed en sejr på 2-0.

Kolding kan nu se frem til fredag, hvor de møder puljens storfavorit, Oure.

Kolding B - B1913 2-0

Fodbold, Danmarksserien, herrer

Mål: Jonas Raunsbæk (72.), Abdulahi Mohamed Mohamed (90.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce