Annonce
Indland

Tre røde partier er enige om klimamål på 70 procent

Ifølge et af partierne i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering er en fælles klimamålsætning på plads.

Danmark får en af de mest ambitiøse - måske den mest ambitiøse - klimamålsætning i hele verden. I hvert fald hvis det lykkes Mette Frederiksen at danne en rød regering.

Onsdag aften mødes Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten på Christiansborg for at diskutere klima. Ifølge et af de partier, der deltager i forhandlingerne, så er der nu enighed om, at Danmark skal reducere drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Målsætningen gør Danmark til et af de mest ambitiøse lande på klimaområdet. Men den vil samtidig betyde, at der skal investeres i klimaområdet, og det kan betyde forringelser for blandt andre landbruget.

De Radikale var dog ikke med i mødet. Dermed er det ikke alle fire partier i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering, som står bag klimamålet. Så der er altså indtil videre ikke indgået delaftaler i regeringsforhandlingerne.

Onsdag var der ellers spirende tro på, at rød blok onsdag aften kunne have samles om klimamålet. Der var optimistiske meldinger fra Pia Olsen Dyhr (SF) og Pernille Skipper (EL) efter dagens første forhandlingsmøder.

Men De Radiales leder Morten Østergaard overraskede de øvrige partiledere i rød blok ved at sige nej til at møde op onsdag aften til det fælles forhandlingsmøde, som han blev inviteret til af den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S).

I valgkampen skærpede De Radikale ellers partiets egen klimaplan, der i sig selv ville give en reduktion på 65 procent i 2030. I valgkampen stillede Morten Østergaard sig skulder ved skulder med SF og Enhedslisten med kravet om en reduktion på 70 procent.

Måske derfor fik Morten Østergaards afbud onsdag usædvanligt hårde ord med på vejen af Pia Olsen Dyhr. Før aftenens møde i Landstingssalen sagde SF-formanden:

- Jeg er dybt forundret over, at Radikale Venstre ikke ankommer. Det er jo sådan, man får indflydelsen. Så jeg er meget overrasket over, at Radikale Venstre bliver væk.

- Et af de emner, som vi allesammen og befolkningen har været mest optaget af, er at få en grøn regering. Unge har demonstreret og vi har demonstreret med dem.

- Nu er vi endelig ved at være på plads, og så undrer det mig, at Radikale Venstre ikke kan møde op til noget, jeg også troede, de mente var vigtigt, sagde Pia Olsen Dyhr før mødet.

De Radikale ønsker vished for økonomien i den grønne omstilling - og klarhed over andre punkter i forhandlingerne, som eksempelvis udlændingepolitikken, før man nikker ja til resultater i forhandlingerne.

Dermed står Mette Frederiksen nu med noget blandet udkomme af onsdagens anstrengelser.

På den ene side viser hun, at der kan skabes enighed med venstrefløjen. Hun er ved at bane vej til en regeringsdannelse med SF og Enhedslisten. Og samtidig løse en af de opgaver, hun fik mandat til af vælgerne: En øget grøn omstilling.

På den anden side er De Radikales afbud den første krise i forhandlingerne. Mette Frederiksen forsøger at danne en ét-parti-regering med støtte fra de tre partier: De Radikale, SF og Enhedslisten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce