Annonce
Esbjerg

Tre skarpe om supercykelstibroen

Teknik & Byggeudvalgsformand Anders Kronborg (S), hvordan forholder du dig til, at der ikke bliver adgang for handicappede til broen?

- Det, vi har søgt om penge til, er en supercykelstibro. Formålet med broen er primært, at der skal cykles på den. Vi har ikke de ekstra syv millioner kroner. Det her er det, der er råd til.

Hvordan vil man gøre broen til det vartegn, som den er ment til - uden der er råd til en arkitektkonkurrence?

- Vi har erfaringerne fra Landgangen, som vi netop nu er ved at opføre. Vi vil bruge nogle af de indtryk og udtryk. Men jeg ville lyve, hvis jeg ikke erkendte, at økonomien er presset. Men i stedet for at bruge 10 millioner kroner mere på et arkitektonisk mesterværk, vil jeg hellere bruge 10 millioner kroner på cykelstier til landdistrikterne.

Risikerer man ikke at ende med en skrabet løsning?

- Det bliver ikke et skrabet projekt som sådan, men vi ender ikke med en cykelstibro, der er så ekstravagant som i eksempelvis Odense. Det bliver lidt mere beskedent. Vi skal ikke klatte pengene væk, og vi har lavet et flot prospekt. 25 millioner kroner er stadig et meget flot beløb. Beregningerne har været for optimistiske i forhold til udfordringerne forbindelse med projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Annonce