Annonce
Tønder

Tre skarpe til Anne Marie

Selvom den 51-årige kvinde ikke er meget for at smile på billeder, så er hun en kvinde, der har let til grin. Særligt når hun går ude i have, som hun bruger alt den sparsomme fritid på. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Hvorfor stiller du op til folketingsvalget?

- Vi skal vende udviklingen af islams indflydelse i samfundet. Det skal vi gøre nu. Det er der ingen, der har gjort indtil videre, så er der andre, der må gøre det. Jeg startede i politik på grund af den store indflydelse, som islam har fået i samfundet. Det vil jeg gøre noget ved.

Hvad er valgets vigtigste temaer?

- Det vigtigste for mig er at gøre noget ved den indvandring, som vi ser. Og så skal danskerne have mere frihed. Staten skal have mindre magt. Politikerne skal ikke detailstyre, hvordan jeg for eksempel behandler mine patienter. Jeg ved bedst selv, hvad de har brug for. De skal heller ikke bestemme, hvor min datter skal gå til tandlægen henne. Jeg kan også godt selv vurdere, hvor det bedst gøres henne. Så har jeg lidt svært ved at vælge om det tredje punkt skal være landbrug eller klimaet. Landbruget er vigtigt, men jeg må nok sige klimaet. Vi griber det helt forkert an. Det gør ingen forskel om danskerne spiser færre røde bøffer. Vi kan derimod gøre en forskel, hvis vi udvikler billig og effektiv energi, der skåner klimaet og sælger det til dem, der er de helt store klimasyndere - som Brasilien og Kina.

Hvad er dine mærkesager?

- Det er Nye Borgerliges tre ufravigelige krav: Fuldt asylstop. Udlændinge, der begår kriminalitet, skal udvises efter første dom, og så skal de kunne forsørge sig selv, hvis de skal bo i Danmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce