Annonce
Aabenraa

Tre skoler nomineret til Årets Røgfri Ungdomsuddannelse

Chalotte Schultz Jensen kunne i august fortælle, at hun efter mange år som ryger nu var røgfri, og at det ikke mindst skyldtes, atSocial- og Sundhedsskolen i Aabenraa havde indførte røgfri skoletid gældende fra den første skoledag efter sommerferien. Arkivfoto: Claus Thorsted
Social- og Sundhedsskolen Syd, Nyborg Gymnasium og Middelfart Produktionsskole er alle nomineret til Årets Røgfri Ungdomsuddannelse i Region Syddanmark.

Aabenraa: Flere og flere uddannelsesinstitutioner går med tanker om at kvitte smøgerne. Og selvom det endnu ikke er alle, der har taget det endelige skridt, er der nogle, der har valgt at gå forrest i kampen mod cigaretterne.

Tre af disse institutioner er Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa, Nyborg Gymnasium og Middelfart Produktionsskole, der nu er blevet nomineret til at vinde prisen Årets Røgfri Ungdomsuddannelse i Region Syddanmark.

Annonce

De tre kandidater

Social- og Sundhedsskolen Syd har en elevgruppe med mange rygere, men har alligevel indført røgfri skoletid. Ledelsen har inddraget skeptiske ansatte og elever og har etableret mange alternative, meningsfulde og understøttende aktiviteter.

Nyborg Gymnasium er en stor skole med mange forskellige uddannelsesretninger, og dermed har det også været en stor opgave at indføre røgfri skoletid. Men gymnasiet har ved at etablere en masse forskellige aktiviteter i frikvartererne givet rygerne et alternativ til rygepausen, og de er et forbillede for andre gymnasier.

Middelfart Produktionsskole har været røgfri længe. Skolen er en first mover og et bevis på, at man kan få indlejret den røgfri skoletid i kulturen.

Dommerkomité

Bag prisen står Region Syddanmark. De nominerede er udpeget af en dommerkomité bestående af repræsentanter fra de syddanske kommuner, de syddanske ungdomsuddannelser, Kræftens Bekæmpelse, Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og regionsrådet.

Vinderen af prisen vil blive udpeget senere på foråret.

Kræftens Bekæmpelse er partner i projektet og vil løbende bidrage med viden, materialer og inddragelse af for eksempel frivillige til arrangementer om rygestop på skolerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce