Annonce
Rejser

Tre smutture i Nordvestjylland

Sneglehuset i Thyborøn. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Trap Danmark udgiver frem til 2021 et stort værk om Danmarks natur, historie, kultur og samfund. Når det er færdigt, vil landet være verdens bedst beskrevne nation. Magasinet Rejser laver med hjælp fra Trap Danmarks redaktion punktnedslag i værket.

Sneglehuset i Thyborøn

I den sydligste ende af den gamle bydel ligger "Rabarberkvarteret", hvor små og ofte selvbyggede huse skød frem i 1940'erne og 1950'erne. Her ligger også det særprægede Sneglehuset fra 1949, hvor Sneglevej løber ud i Klitvej. Både udvendigt og indvendigt er huset dækket af mønstre skabt af muslingeskaller, konkylier og sneglehuse. Huset er en af byens største turistattraktioner, og besøgende kan blandt andet se en samling af flaskeskibe, der er udstillet i huset.

Annonce

Bøger om Danmark

Trap Danmark udkommer frem til 2021 med bøger om Danmark. Udgivelserne består af bøger om den enkelte kommune med et kort over kommunen indlagt. Bøgerne koster 200-300 kroner og kan købes i landets boghandler. Derudover udgives 34 indbundne bøger med indholdet fra to til seks kommuner. De kan ligeledes købes enkeltvist for omkring 400 kroner, men udgør også et samlet 34-binds bogværk, man kan abonnere på til 12.775 kroner. Der skabes endvidere et omfattende digitalt opslagsværk med topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere og fra Trap Danmarks redaktion. Se mere på trap.dk.

Udgivelsen af Trap Danmark, 6. udgave, er muliggjort med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond.

Tekstuddrag og billeder på denne side er fra Trap Danmark, bind 7: Lemvig, Struer, Skive, Holstebro. Bindet udkommer 30. september i år. De respektive kommunebøger udkommer til november.

Find fossiler ved Knudeklint

I Eocæn for 55,5‑54 millioner år siden var Danmark dækket af et forholdsvis dybt hav, som strakte sig fra England i vest til det baltiske område i øst. I havets øvre vandmasser levede diatoméer, som er mikroskopiske, encellede kiselalger, og når de døde, blev deres skaller aflejret på havbunden i store mængder.

Diatoméernes skaller blev blandet med ler, hvorved der blev dannet moler. Moleret er blottet i den vestlige del af Limfjorden og kendes hovedsagelig fra øerne Mors og Fur. På Fur kan moleret opleves i Knudeklint, Stolleklint og Østklint på øens nordkyst samt i flere råstofgrave. I de tre kystklinter kan man tydeligt se, hvordan isen under sidste istid har foldet moleret og askelagene. I moleret for foden af klinten kan besøgende lede efter fossiler af insekter, fisk, hajer, fugle og planter.

Besøg en af landets mindste kirker

Den lille, prunkløse Venø Kirke fra tidligt i renæssancen ligner i høj grad andre danske småøers kirker og afspejler i kraft af sin ringe størrelse, at øens befolkning ikke var ret stor. Kirkens størrelse, beliggenhed og udseende tiltrækker hvert år ualmindelig mange brudepar. Kirken, der er en af landets mindste kirker, er opført i cirka 1536 og er en lille kullet, hvidkalket kirke, der består af et enkelt udelt langhus samt våbenhus fra 1863. Materialerne er rå kamp samt lidt munkesten, og det oprindelig stråtækte tag er i dag teglhængt.

Knudeklint. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Venø Kirke - en af landets mindste kirker. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce