Annonce
Rejser

Tre smutture i Nordvestjylland

Sneglehuset i Thyborøn. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Trap Danmark udgiver frem til 2021 et stort værk om Danmarks natur, historie, kultur og samfund. Når det er færdigt, vil landet være verdens bedst beskrevne nation. Magasinet Rejser laver med hjælp fra Trap Danmarks redaktion punktnedslag i værket.

Sneglehuset i Thyborøn

I den sydligste ende af den gamle bydel ligger "Rabarberkvarteret", hvor små og ofte selvbyggede huse skød frem i 1940'erne og 1950'erne. Her ligger også det særprægede Sneglehuset fra 1949, hvor Sneglevej løber ud i Klitvej. Både udvendigt og indvendigt er huset dækket af mønstre skabt af muslingeskaller, konkylier og sneglehuse. Huset er en af byens største turistattraktioner, og besøgende kan blandt andet se en samling af flaskeskibe, der er udstillet i huset.

Annonce

Bøger om Danmark

Trap Danmark udkommer frem til 2021 med bøger om Danmark. Udgivelserne består af bøger om den enkelte kommune med et kort over kommunen indlagt. Bøgerne koster 200-300 kroner og kan købes i landets boghandler. Derudover udgives 34 indbundne bøger med indholdet fra to til seks kommuner. De kan ligeledes købes enkeltvist for omkring 400 kroner, men udgør også et samlet 34-binds bogværk, man kan abonnere på til 12.775 kroner. Der skabes endvidere et omfattende digitalt opslagsværk med topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere og fra Trap Danmarks redaktion. Se mere på trap.dk.

Udgivelsen af Trap Danmark, 6. udgave, er muliggjort med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond.

Tekstuddrag og billeder på denne side er fra Trap Danmark, bind 7: Lemvig, Struer, Skive, Holstebro. Bindet udkommer 30. september i år. De respektive kommunebøger udkommer til november.

Find fossiler ved Knudeklint

I Eocæn for 55,5‑54 millioner år siden var Danmark dækket af et forholdsvis dybt hav, som strakte sig fra England i vest til det baltiske område i øst. I havets øvre vandmasser levede diatoméer, som er mikroskopiske, encellede kiselalger, og når de døde, blev deres skaller aflejret på havbunden i store mængder.

Diatoméernes skaller blev blandet med ler, hvorved der blev dannet moler. Moleret er blottet i den vestlige del af Limfjorden og kendes hovedsagelig fra øerne Mors og Fur. På Fur kan moleret opleves i Knudeklint, Stolleklint og Østklint på øens nordkyst samt i flere råstofgrave. I de tre kystklinter kan man tydeligt se, hvordan isen under sidste istid har foldet moleret og askelagene. I moleret for foden af klinten kan besøgende lede efter fossiler af insekter, fisk, hajer, fugle og planter.

Besøg en af landets mindste kirker

Den lille, prunkløse Venø Kirke fra tidligt i renæssancen ligner i høj grad andre danske småøers kirker og afspejler i kraft af sin ringe størrelse, at øens befolkning ikke var ret stor. Kirkens størrelse, beliggenhed og udseende tiltrækker hvert år ualmindelig mange brudepar. Kirken, der er en af landets mindste kirker, er opført i cirka 1536 og er en lille kullet, hvidkalket kirke, der består af et enkelt udelt langhus samt våbenhus fra 1863. Materialerne er rå kamp samt lidt munkesten, og det oprindelig stråtækte tag er i dag teglhængt.

Knudeklint. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Venø Kirke - en af landets mindste kirker. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce