Annonce
Rejser

Tre smutture i Nordvestjylland

Sneglehuset i Thyborøn. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Trap Danmark udgiver frem til 2021 et stort værk om Danmarks natur, historie, kultur og samfund. Når det er færdigt, vil landet være verdens bedst beskrevne nation. Magasinet Rejser laver med hjælp fra Trap Danmarks redaktion punktnedslag i værket.

Sneglehuset i Thyborøn

I den sydligste ende af den gamle bydel ligger "Rabarberkvarteret", hvor små og ofte selvbyggede huse skød frem i 1940'erne og 1950'erne. Her ligger også det særprægede Sneglehuset fra 1949, hvor Sneglevej løber ud i Klitvej. Både udvendigt og indvendigt er huset dækket af mønstre skabt af muslingeskaller, konkylier og sneglehuse. Huset er en af byens største turistattraktioner, og besøgende kan blandt andet se en samling af flaskeskibe, der er udstillet i huset.

Annonce

Bøger om Danmark

Trap Danmark udkommer frem til 2021 med bøger om Danmark. Udgivelserne består af bøger om den enkelte kommune med et kort over kommunen indlagt. Bøgerne koster 200-300 kroner og kan købes i landets boghandler. Derudover udgives 34 indbundne bøger med indholdet fra to til seks kommuner. De kan ligeledes købes enkeltvist for omkring 400 kroner, men udgør også et samlet 34-binds bogværk, man kan abonnere på til 12.775 kroner. Der skabes endvidere et omfattende digitalt opslagsværk med topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere og fra Trap Danmarks redaktion. Se mere på trap.dk.

Udgivelsen af Trap Danmark, 6. udgave, er muliggjort med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond.

Tekstuddrag og billeder på denne side er fra Trap Danmark, bind 7: Lemvig, Struer, Skive, Holstebro. Bindet udkommer 30. september i år. De respektive kommunebøger udkommer til november.

Find fossiler ved Knudeklint

I Eocæn for 55,5‑54 millioner år siden var Danmark dækket af et forholdsvis dybt hav, som strakte sig fra England i vest til det baltiske område i øst. I havets øvre vandmasser levede diatoméer, som er mikroskopiske, encellede kiselalger, og når de døde, blev deres skaller aflejret på havbunden i store mængder.

Diatoméernes skaller blev blandet med ler, hvorved der blev dannet moler. Moleret er blottet i den vestlige del af Limfjorden og kendes hovedsagelig fra øerne Mors og Fur. På Fur kan moleret opleves i Knudeklint, Stolleklint og Østklint på øens nordkyst samt i flere råstofgrave. I de tre kystklinter kan man tydeligt se, hvordan isen under sidste istid har foldet moleret og askelagene. I moleret for foden af klinten kan besøgende lede efter fossiler af insekter, fisk, hajer, fugle og planter.

Besøg en af landets mindste kirker

Den lille, prunkløse Venø Kirke fra tidligt i renæssancen ligner i høj grad andre danske småøers kirker og afspejler i kraft af sin ringe størrelse, at øens befolkning ikke var ret stor. Kirkens størrelse, beliggenhed og udseende tiltrækker hvert år ualmindelig mange brudepar. Kirken, der er en af landets mindste kirker, er opført i cirka 1536 og er en lille kullet, hvidkalket kirke, der består af et enkelt udelt langhus samt våbenhus fra 1863. Materialerne er rå kamp samt lidt munkesten, og det oprindelig stråtækte tag er i dag teglhængt.

Knudeklint. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Venø Kirke - en af landets mindste kirker. Foto: Angelina Owino/Trap Danmark
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce