Annonce
Esbjerg

Tre tyve fanget af politiet: Stjal PH-lamper i Ribe

Genrefoto: Johan Gadegaard

Ribe: Tre tyve blev i nat opdaget i færd med at stjæle udendørs PH-lamper fra en adresse på Puggaardsvej i Ribe.

Anmeldelsen indløb klokken 02:14, og det var tids nok til, at en politipatrulje kunne nå at standse de tre mænd på 27, 29 og 35 år, som i første omgang forlod stedet i bil, men hurtigt blev opstøvet af politiet.

- De bliver anholdt 23 minutter efter anmeldelsen, så det må siges at være ret hurtigt, siger vagtchef Erik Lindholt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

De tre mænd blev sigtet for tyveriet og afhørt, hvorefter de fik lov at gå igen.

Den af de tre mænd, som kørte bilen, blev desuden sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer og for at køre uden at have kørekort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce