Annonce
Aabenraa

Tre ud af fire ledere har sagt op på specialskole

Der er fuld gang i byggeriet og ombygningen til Fjordskolen i Kruså. Skolens ledelse gennemgår også en større "ombygning". Arkivfoto: Claus Thorsted

Endnu en leder har sagt op på Fjordskolen. Man splitter skolen ad, mener formand. Skolen skal have ro, mener borgmester, der ikke vil gribe ind.

Aabenraa: Først sagde Fjordskolens viceskoleleder, Kenn Johnsen, op, dernæst vinkede skoleleder Ditte Fjord-Larsen farvel, og nu har en afdelingsleder, Bo Geisler Jørgensen, også skrevet sin opsigelse. De to førstnævnte angav samarbejdet med skolechef Lars Borst Hansen og hans forvaltning som årsagen, men det gælder ikke for Bo Geisler Jørgensen, der har været afdelingsleder for skolens største afdeling, afdeling A.

- Det har intet med Fjordskolen eller forvaltningen at gøre. Det var bare det rette tidspunkt, når der nu var så stor udskiftning. Jeg ved ikke, hvad jeg vil nu, men jeg tager en tænkepause, siger Bo Geisler Jørgensen.

Alligevel efterlader det Fjordskolen i en situation, hvor tre ud af fire ledere har sagt op, og den fjerde, en afdelingsleder, er på vej tilbage efter en sygemelding.

- Jeg synes, Aabenraa Kommune burde tage det noget mere alvorligt, end man giver udtryk for over for jeres avis (jv.dk, 29. juni, red.), siger Mette Larsen, der er formand for skolens bestyrelse, og hun forventer en politisk reaktion.

Annonce

Lars (Borst Hansen, skolechef, red.) udfører sin ledelsesopgave, og det gør han godt efter min opfattelse. Derfor har jeg for øjeblikket ingen grund til at træde ind.

Thomas Andresen (V), borgmester.

Formand: - Skolen splittes ad

- Både Ditte og Kenn har gjort tydeligt, at det er på grund af samarbejdsvanskeligheder, så det virker lidt søgt at sætte den samme forvaltning til at løse en situation, som den tydeligvis ikke har haft vilje til indtil nu, mener Mette Larsen, som ikke er tryg ved, at medarbejderne er på usikker grund, når det gælder den fremtidige ledelse.

- Det er selvfølgelig dybt bekymrende for den her skole. Hvor er det trist, man siger, at man vil samle skolen, når man er ved at splitte den fuldstændigt ad, tilføjer Mette Larsen, som kan fortælle, at en erfaren lærer i fredags også opsagde sin stilling:

- Det var netop på grund af børnesynet i Aabenraa Kommune.

At det meste af den nuværende ledelse er væk inden flytningen til Kruså, får ikke borgmester Thomas Andresen (V) til at gribe ind. Han peger på, at skolechef Lars Borst Hansen kan bidrage med at udføre ledelse på skolen.

- Det er beklageligt, når en ledelse vælger at fratræde på den måde, men omvendt er der en meget stor personalegennemstrømning, selvom Fjordskolen ikke skiller sig ud på det punkt, siger Thomas Andresen, der har fået undersøgt sagen, efter at JydskeVestkysten skrev om en mulig personaleflugt i sidste uge.

Borgmester: - Skolen skal have ro

Anledningen var, at skolens formand og en lærer - og flere andre kilder - berettede om en trykket stemning og overvejelser hos skolens lærere og pædagoger om at søge væk. Siden har en afdelingsleder og en lærer så sagt op. Ifølge statistikken oplever Fjordskolen en udskiftning i personalet på 13 procent, mens tallet i kommunen som helhed er 20 procent.

- Der er færre på Fjordskolen, som søger nyt job, end der er generelt, understreger Thomas Andresen.

Samarbejdet skole og forvaltning imellem vil borgmesteren ikke sige noget om, men han mener, at "alle parter må finde hinanden".

- Her tænker jeg ikke mindst på forældrene i bestyrelsen. De udmeldinger, som kommer, er ikke fremmende for et konstruktivt, fremadrettet samarbejde. Vi skal give skolen ro til at finde sig selv i den nye situation, som den vil være i, når flytningen er en realitet, siger Thomas Andresen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce